Af - 22/12-16 14:27; Opdateret: 22/12-16 14:38

TV: Dansk gymnasium laver GENIAL SKAM-parodi: - Reaktionen var perfekt!TV: Dansk gymnasium laver GENIAL SKAM-parodi: - Reaktionen var perfekt!

Københavnske Gefion Gymnasium har lavet en gennemført SKAM-video til årets juleafslutning.

På Gefion Gymnasium i København er der en tradition for, at lærerne hvert år forbereder en sjov video til elevernes juleafslutning. Og med en sjov parodivideo af den norske ungdomsserie, SKAM, var i år ingen undtagelse. Men reaktionen var lidt udover det sædvanlige.

'SKAM'-fans vilde teorier: Denne karakter får hovedrollen i sæson 4
'SKAM'-fans vilde teorier: Denne karakter får hovedrollen i sæson 4

Videoen blev vist til juleafslutningen i går, og siden da er den blevet delt flittigt på internettet - for eksempel i den danske SKAM-fangruppe ‘Kosegruppa DK’. Det glæder idékvinden bag, Helene Lindberg Skovmand:

- Ja, det var rigtig fedt. Allerede ved den første musik og den gule skrift gik der et sug gennem salen. Så vidste man godt, hvad der skete.

Men man kommer ikke sovende til sucessen. Den 37-årige idékvinde og engelsk- og dansklærer gik således i gang allerede for seks uger siden.

Svensk debattør raser: Derfor er 'SKAM'-William en potentiel voldtægtsforbryder
Svensk debattør raser: Derfor er 'SKAM'-William en potentiel voldtægtsforbryder

- Jeg havde selv set SKAM og var ret revet med af det. Og så var det bare oplagt i år oven på SKAM-bølgen. Eleverne snakker meget om det, og jeg synes selv det er en fed serie, siger hun.

Derfor satte hun sig for seks uger siden og nørdede med et manuskript. Videoen blev optaget over tre eftermiddage i sidste uge, hvor de fik hjælp af en af lærernes datter, Clara Kokseby, der selv laver kortfilm.

- Det er derfor, det ser så prof ud. Det er også hende, der har klippet og lagt musik ind, fortæller Helene Lindberg Skovmand, der selv har tænkt længe over, hvorfor SKAM er blevet så stor en succes.

Gefion Gymnasium til valgaften: Trump-kostumer, kahoot-quiz og foredrag
Gefion Gymnasium til valgaften: Trump-kostumer, kahoot-quiz og foredrag

- Jeg synes, den er god til at dvæle ved de følelser, man har i den alder. De er aldrig hurtigt videre, som i Hollywood-film, og de tør ligesom blive i en samtale. Følelsesregistret er fuldstændig ægte. Og selvom det er 20 år siden, jeg selv var i den alder, kan jeg genkende situationerne, slutter hun.

Se videoen øverst i artiklen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx