Af - 06/04-17 16:02

9 ting vi alle har lært af 'Gift ved første blik'9 ting vi alle har lært af 'Gift ved første blik'

Kærlighedseksperimentet 'Gift ved første blik' nåede sin ende tirsdag, hvor de fire par skulle beslutte sig for, om de ville fortsætte i det af DR arrangerede ægteskab eller ville lade vejene skilles.

Bildstrecke im Grossformat »

Nicolas Feer og Camilla Ellekilde Høj var det eneste par, der valgte at forblive gift, mens de resterende tre par valgte at bryde ægteskabet. Siden har Nicolas og Camilla dog også valgt at bryde ægteskabet, og ser nu blot hinanden, uden at de dog vil sætte et mærkat på forholdet.

Afslutningen på de fire ægteskaber markerer samtidig afslutningen på den følelsesmæssige rutsjetur, man som seer har taget uge efter uge, og selvom ingen af de fire par er endt i et lykkeligt ægteskab i sidste ende, er det alligevel ikke så lidt, vi gennem ni uger har lært af de fire par.

Herunder har vi samlet en liste over 9 ting, vi vil tage med os videre fra 'Gift ved første blik' sæson fire.

'Citygirl' og 'countryboy' er ord, der skal bruges med omhu


Birgitte fik hurtigt døbt sig selv som lidt af en 'citygirl' i programmerne - en type som stod i skarp kontrast til hendes ægtemand Martin, der ifølge Birgitte var en 'countryboy'. Takket være Birgitte har vi nu hørt de to ord nævnt så mange gange, at vi godt kan tage en pause fra begge ord resten af 2017.


Man behøver ikke snakke om følelser hele tiden (ja, vi kigger på dig, Christian)


Christian ville gerne tale med Mette om sine følelser - hele tiden. Ja faktisk hver eneste dag, hvis han kunne slippe afsted med det. Det kunne han dog som bekendt ikke, og sommetider er det måske også okay bare at holde mund og se fjernsyn.


Man behøver heller ikke røre ved hinanden hele tiden (ja, vi kigger på dig, Christian)


Berøringer er godt. Konstant omklamring er ikke så godt.


'Vi-lærer-hinanden-at-kende-fasen' er åbenbart et ekspert-udtryk


Eksperterne har gennem sæsonen beriget os med mange guldkorn om parforholdets udfordringer og faldgruber. Vi ved derfor nu, at det er vigtigt at tilbringe tid sammen, hvis man skal blive forelsket, og vi ved også, at den fase, hvor man lærer hinanden at kende, med et fagudtryk åbenbart kaldes 'Vi-lærer-hinanden-at-kende-fasen'. Tak for den.

Glem kemi - kalenderen er altafgørende


Allan og Pernille havde tilsyneladende alle de samme interesser og værdier, de elskede begge at rejse og havde det godt og nemt i hinandens selskab. Desværre var især Allans oktober-kalender lidt af et puslespil, og så er kærligheden jo dømt ude på forhånd.


Sørg altid for at have en god computerforsikring, når du indleder et nyt forhold


Camilla kom under et skænderi til at spilde kakao ned i Nicolas' computer, og den slags lærer os, at man altid skal være beredt. Det lærer os dog også, at der ikke er grund til at græde over spildt kakao, for der skulle mere en sådan en sjat Mathilde til at ødelægge Nicolas og Camillas ægteskab.


Alle danskere er bedre parholdseksperter end parforholdseksperter


Mange seere har været stærkt utilfredse med programmets eksperter, og dømmer man ud fra de mange vrede kommentarer, der er røget i eksperternes retning, så har stort set alle levende væsner på denne jord en chance for at gøre det bedre.


Kød og alkohol er muligvis de to vigtigste faktorer i et parforhold


Kemien var ikke til at tage fejl af, men pludselig gik alt skævt mellem Martin og Birgitte. Hun elsker røde bøffer og vin, mens Martin er vegetar og kun sjældent drikker alkohol. Den slags forskelle kan selv de dygtigste folk på DR altså ikke stille meget op overfor.


Fransk ér kærlighedens sprog


Det kan godt være, du ikke er den 'surfer dude' en pige altid har drømt om, men hvis du kan smide et bonjour hist og her, så skal det hele nok gå.


LÆS OGSÅ: Kvinden bag 'Gift ved første blik': Det ville hun gerne have ændret

LÆS OGSÅ: Seerne raser over eksperter i 'Gift ved første blik': På ét punkt har I taget helt fejl

LÆS OGSÅ: Camilla og Nicolas tog vild beslutning - sådan er det gået siden

LÆS OGSÅ: Hæl i halsen og mordtrusler: Her er de vildeste skandaler fra 'Gift ved første blik'

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx