Af Katrine Frederikke Wandrup - 29/09-17 12:01

Ny norsk serie kan blive det nye SKAMNy norsk serie kan blive det nye SKAM

Serien vil ligesom SKAM bruge sociale medier og have nye opdateringer hver dag.

storybild

Fra Instagramprofilen 'hvorerthea'. (Billede: TV 2 Sumo)

Serien er fiktion og hedder 'Hvor er Thea' og handler om en norsk pige, Liv, hvis veninde Thea forsvandt fredag den 15. september.

Mens Liv leder efter Thea begynder hun af opdage, at hun måske slet ikke kendte sin veninde så godt, som hun troede, skriver Side2.

De har allerede udråbt serien som en mulig opfølger på kæmpesuccesen SKAM fra NRK, fordi den bruger nogle af de samme greb. For eksempel vil der hver dag komme nye opdateringer på en blog og serien vil benytte de sociale medier i den virkelige verden til at fortælle en fiktiv historie.

Serien har præmiere på den norske kanal TV 2 Sumo, men der vil sideløbende blive delt ting på bloggen hvorerthea.no og på Instagramprofilen Hvorerthea.

Selvom den officielle præmiere er den 1. oktober i år, er der allerede to indlæg på bloggen og 20 opslag på Instagramprofilen. Derfor kan seerne allerede nu få et indblik i, hvem Liv er, og hvordan hendes og Theas venskab er.

På bloggen er der lagt op til en smule uhygge og spænding, for hovedpersonen Liv er blevet en smule parnoid, efter hun er begyndt at lede efter veninden.

'Er det noget med hendes ansigtsudtryk? En gang i mellem tænker jeg, at hun ser ud som sig selv, men så kan jeg pludselig tænke, at der er noget andet ved hende… Hun ser på en måde lidt ligeglad ud. Næsten lidt følelsesløs. Eller? Det ser ud som om, hun er langt væk. I en anden verden,' skriver Liv blandt andet på bloggen.

Denne bursdagslørdagen trenger vel ingen bildetekst

Et opslag delt af @hvorerthea den

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx