Af Amalie Abildgaard - 25/10-17 21:02

'Bagedyst'-seere undrer sig over én detalje: 'Are you kidding me!''Bagedyst'-seere undrer sig over én detalje: 'Are you kidding me!'

Seerne undrede sig onsdag aften over udfordringerne i 'Den store bagedyst'.

storybild

(Billede: DR Presse)

Kransekage, roulade og småkager. Den store bagedyst har de tre forrige onsdage budt på kagebagning til den helt store guldmedalje, men denne aften er det anderledes. Og det undrer flere seere.

I aftenens udsendelse af det populære DR-program 'Den store bagedyst' har deltagerne i de to første udfordringer nemlig skullet lave henholdsvis pizza og bolsjer. Det har fået en storm af seere til at stille spørgsmålet:

'Skal de slet ikke bage i Den store bagedyst?'

Nogen vil måske argumentere for, at pizza også er en slags bagning (selv om det selvfølgelig ikke er kage, som det plejer at være), men kæden hopper af for flere af seerne, da de bliver stillet udfordringen at lave bolsjer. En Twitter-bruger ved navn skriver blandt andet:

'Øhm altså.. er det at BAGE at lave bolcher?!'.

Særligt Twitter har sat spørgsmålstegn ved aftenens udfordringer, men også på Facebook har programmet fået bemærkninger. En skriver:

'Hej Nu sidder jeg og ser Den Store Bagedyst og undre mig over hvad bolsjer har med bagning at gøre. Så vidt jeg ved bager man jo ikke bolsjer.'

Også den snart forhenværende P3-vært David Mandel undrer sig over boljserne i aftenens program.

'Bolscher!? Are you kidding me! Sut MINE bolscher Bagedysttilrettelæggere!,' skriver David Mandel.

De danske seere kunne dog halvvejs inde i udsendelsen endelig se frem til noget bagværk i klassisk forstand, da deltagerne skulle bage wienerbrød som den tredje udfordring:

'36min inde i #denstorebagedyst og de er endelig klar til at bage!!!,' skriver Tony Scott.

'Den store bagedyst' kører lige nu på sjette sæson. Dette års seertal værner om, at danskerne langtfra er kagemætte endnu. Sidste uge havde 929.000 danskere således set det populære program, hvilket var 8.000 mere end 'Vild med dans', som normalt er seernes favorit.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx