Af Fie West Madsen - 29/11-17 14:19

10 faser, alle fans går igennem, mens vi venter på finalen i 'Den store bagedyst'10 faser, alle fans går igennem, mens vi venter på finalen i 'Den store bagedyst'

Er du en ægte fan, vil du sandsynligvis kunne genkende punkterne.

storybild

Gruppefoto af alle deltagerne fra 'Den store bagedyst'. (Billede: Bjarne Bergius Hermansen )

For fans af 'Den store bagedyst' er det naturligvis en mærkedag af de særligt vigtige, når finalen i aften løber over skærmen, men det er også en dag, der sandsynligvis tager dig gennem en rutsjebanetur af følelser.

Er du en ægte fan, vil du sandsynligvis kunne genkende nogle af punkterne nedenfor.

Vi giver dig her: 10 faser, alle fans går igennem, mens vi venter på finalen i 'Den store bagedyst'.

1. Den euforiske fase

Du vågner op og indser, at det endelig er finaledag i 'Den store bagedyst'.  Som den ægte fan du er, markerer du det naturligvis på lige fod med andre mærkedage ved at ønske alle ”glædelig finaledag”. Nogle kigger uforstående på dig, men den slags mennesker orker du slet ikke at beskæftige dig med i dag.

via GIPHY

2. JEG SAVNER ROSA-fasen

Midt i din altoverskyggende finaleglæde får du pludselig læst et sjovt tweet om Rosa, og du bliver mindet om, at Den Jyske Monet for første gang ikke vil være i dit tv onsdag aften. Du går i panik. Trækker vejret hurtigt. HVORFOR. ER. ROSA. IKKE. MED!? Det virker dybt uretfærdigt, men du ved i det mindste, at Rosa er folkets ægte vinder. #TeamRosa #Bagedystvinder2017

3. Hvem holder jeg egentlig med nu-fasen

Rosas exit tvinger dig til at finde en ny at heppe på forud for aftenens finale. Men hvem? HVEM? Du leder febrilsk på internettet efter svar, men indser hurtigt, at alle andre (fuldt forståeligt) også bare savner Rosa.

via GIPHY

4. Den seriøst analytiske fase

Du er så meget i tvivl om, hvem du egentlig skal holde med, at det hurtigt breder sig til en større gruppesnak mellem dig og dine venner. Jesper har været den sikre med sin fejlfrie glace og et minimalistisk 'se mig, jeg er grafisk designer'-look, men Andrea var altså god, da hun lavede den tippy. Omvendt faldt hun fuldkommen igennem med sin sufflé. Kirsten laver noget flot pynt, men den elefant VAR jo ikke inde i kagen, og kan du virkelig bakke op om den slags i en finale? Du beslutter dig for ikke at tage en beslutning lige nu.

via GIPHY

5. Den nostalgiske fase (og mindet om Jans bare overkrop)

Al den snak om flotte kager og dygtige amatørbagere får dig til at tænke tilbage på de tidligere sæsoners mestrer. Tobias vil jo altid være kongen, men Inges edderkoppekage var simpelthen også et stærkt bud på en tidløs klassikere, og så vil du aldrig, aldrig glemme Gunnars drengerøvskage. Du kommer i tanke om, at du helt har glemt at savne Mette Blomsterberg som dommer, men derimod savner Jan Friis-Mikkelsens pludselige indfald.

6. Bageforvirringsfasen

Du kommer i tanke om, at du naturligvis ikke kan holde finaleaften uden selv at bage noget. Dit talent rækker egentlig ikke længere end til drømmekage (på en god dag), men det er jo finalen, så det skal være større. Vildere!

via GIPHY

7. Den svære glace

På ægte bagedyst-manér beslutter du dig for at prøve kræfter med en glace. Som Kirsten sagde i semifinalen, så skal enhver bager jo have prøvet at lave sådan en. Du må dog hurtigt sande, at du ikke er bager, og da dit fjerde forsøg også går i vasken, beslutter du at droppe projektet.

via GIPHY

8. Føtex-fasen

Du affinder dig med, at der nok er en grund til, at du er seer og ikke deltager i 'Den store bagedyst'. Du køber en mazarintærte, en citronmåne og en roulade, og så er den vist hjemme.

via GIPHY

9. JEG SAVNER ROSA-fasen vol. 2?

Du bliver igen mindet om, at Rosa ikke er med, og genser alle DR's tv-klip med hende for at dulme smerterne. #TeamRosa #Bagedystvinder2017

10. Følelsen af tomhed

Du bliver ramt af en følelse af tomhed, da det går op for dig, at 'Den store bagedyst' er slut lige om lidt. Så skal du vente et helt år på, at du igen kan glæde dig til onsdag, diskutere flotte snit og glace med bobler. Hvad skal man nu grine af torsdag på arbejde? Og hvad skal hele Danmark nu være samlet om?! Du trøster dig selv ved tanken om, at der forhåbentlig kommer et bageprogram til jul, og at Rosa naturligvis får sit eget program snart, hvis der er nogen retfærdighed til.

via GIPHY

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx