Af Fie West Madsen - 31/03-17 09:47

Danskerne og bookmakere er ikke i tvivl: Denne finalist vinder X FactorDanskerne og bookmakere er ikke i tvivl: Denne finalist vinder X Factor

Fredag aften bliver det afgjort, om det er 15-årige Mia fra Ølsted, 16-årige Chili fra Kirke Hyllinge eller 26-årige Morten fra Odder, der løber med sejren i årets X Factor-finale.

storybild

Mia blev allerede tidligt udråbt til favorit og har gennem live-programmerne overvejende været Danske Spils favorit til vindertitlen, men sådan er det ikke længere - og både den danske befolkning og oddssætter er nu enige om, at det bliver 16-årige Chili, der kan løfte det eftertragtede X Factor-trofæ fredag aften.

»Det bliver Chili, der vinder. Hvis man lægger mærke til det, så har hun ikke stået blandt de sidste ved nogen af de foregående shows, hvorimod både Morten og Mia har stået, og er blevet nævnt som den sidste, der gik videre. Selvom det hedder sig, at de nævnes i vilkårlig rækkefølge, så siger det mig, at hun muligvis nok er den deltager, der får flest seerstemmer, og det er jo det, der i sidste ende er afgørende for hvem, der vinder showet,« siger oddsansvarlig hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen.

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-Chili rørt til tårer over kæmpe overraskelse: - Det er virkelig surrealistisk

Og han er tydeligvis ikke den eneste, der tror på, at Thomas Blachmanns unge talent Chili løber med sejren. Spørger man danskerne, har de nemlig også mest tiltro til den 16-årige pige fra Kirke Hyllinge.

Ifølge Danske Spil har 38 procent af de danskere, der har spillet på X Factor, nemlig sat deres penge på Chili som vinder af X Factor. Hun er dog skarpt forfulgt af Morten, som 37 procent af de danske spillere har sat deres penge på.

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-Mortens nye liv: Nu begynder kvinderne at skrive

Selvom Mia tidligere har haft favoritværdigheden, er det kun 25 procent af danskerne, der har sat penge på, at feltets yngste deltager vinder titlen.

Overvejende set er de fleste danskere dog meget loyale over for den deltager, der kommer fra deres lokalområde.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Gulddreng spreder guld i X Factor-finalen

Chili kommer fra Kirke Hyllinge på Midtsjælland, og af alle spil, der kommer fra spillere i Region Sjælland er knap halvdelen af alle indskud sat på Chili som vinder. Både Morten og Mia er fra Region Midtjylland, hvor flest dog har tiltro til Morten som vinder.

Det samme har kvinderne, og 31 procent af dem der har spillet på en X Factor-vinder, har således satset på den 26-årige Morten, der er Remees eneste tilbageværende deltager.

LÆS OGSÅ: Efter dramatisk exit og narkodom: Her er 'X Factor'-duo i dag

Således har Morten ifølge Danske Spil stadig en lille chance, selvom alt lige nu peger Chilis vej.

»Morten har hele vejen igennem 'the underdog', som den sang, han faktisk skal synge i morgen hedder, og så må jeg bare sige, han synger stadig som en drøm, selvom vi ikke tror, han vinder, og netop det at synge så godt kan røre ved noget hos kvinderne,« siger Peter Emmike Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Efter dramatisk exit og narkodom: Her er 'X Factor'-duo i dag

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-Morten afslører: Derfor går jeg med cowboy-hat

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx