Af - 08/01-14 16:49; Opdateret: 08/01-14 17:15

Pretty-boy har forvandlet sig til Oscar-kandidatPretty-boy har forvandlet sig til Oscar-kandidat

Matthew McConaghey, der i morgen dukker op i Martin Scorseses 'The Wolf of Wall Street', er gået fra at være en køn spradebasse til en af de skuespillere, ham der Oscar har et mere end almindeligt godt øje til.

storybild

44-årige Matthew McConaughey er i gang med et helt nyt kapitel af sin karriere. (Billede: Polfoto/AP)

Engang var Matthew McConaughey kendt som sydstats-charmøren, der jagtede blondiner (Kate Hudson, Sarah Jessica Parker, Drew Barrymore …) i romantiske komedier eller var benhård og knivskarp i alverdens filmiske retssale.

Nå ja, og så som manden, der spillede bongotrommer uden en trevl på kroppen.

Mageløse McConaughey
Mageløse McConaughey

Men de senere år har den 44-årige skuespiller vendt sin karriere på hovedet. Der er skruet ned for de roller, hvor han kun skal være et kønt fjæs eller en skarp tunge, og op for dem, der får anmeldere og Oscar-akademi til at klappe i deres små hænder.

Matthew McConaughey har selv sagt, at han var nået til en punkt, hvor han ikke syntes, det var lige så sjovt at lave film som at se dem. Han tog en pause – og kom tilbage som en ny mand i en helt ny type film som 'Killer Joe' og 'Mud' – og ikke mindst den kommende 'Dallas Buyers Club'.

Fucking hell - Leo slår rekord i grimt sprog
Fucking hell - Leo slår rekord i grimt sprog

Filmen er baseret på den virkelige historie om den aids-syge Ron Woodroof, som smuglede ulovlig medicin ind i USA i 1980'erne. McConaughey tabte 17 kilo for at spille rollen som den dødssyge elektriker, og filmen og hans præstation er blevet rost til skyerne.

Han er allerede nomineret til en Golden Globe for indsatsen, og eksperterne spår, at han også er blandt de fem skuespillere, der i år skal slås om Oscar-guldet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx