Af - 17/02-14 22:45; Opdateret: 17/02-14 23:02

Trekantsdrama i Paradise: Kæresten snavede en andenTrekantsdrama i Paradise: Kæresten snavede en anden

Det er ikke nemt at se sin kæreste snave med en anden fyr på landsdækkende fjernsyn.

- Jeg synes, det er forfærdeligt at se på, og det er også noget, der viser sig, når vi er sammen og ser programmet. Det er ikke sjovt at se på.

Sådan lyder det fra Henrik Petersen, der er med i årets Paradise Hotel. Han er i dag kærester med den ene af deltagerne, Amanda Palm, men på hotellet er der ikke meget flirt over parret. Her har Amanda Palm indstillet sigtekornet på Danny Rosenberg, og det gør ondt at se.

- Vi havde selvfølgelig snakket om det inden, men det er svært at vide, hvordan man reagerer, inden man har set programmet, siger Henrik Petersen, der dog ikke har ladet sig slå ud.

I stedet overraskede han Amanda Palm på Valentines Day.

- Vi sad og spiste sushi, og jeg troede egentlig ikke, at han havde noget til mig, men så fortalte han pludselig, at vi skulle til Rom til sommer. Det var en rigtig god overraskelse, siger en glad og ferieklar Amanda Palm.

Hun fortæller, at det var Henrik Petersens charme og selvtillid, der slog benene væk under hende. Og fascinationen af Danny Rosenberg er væk.

- Jeg fremstår lidt naiv i programmet, men det går nok. Jeg har ingenting for Danny i dag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx