Af - 15/01-17 18:06

Nicolas Bro stadig rystet over ’1864’-modtagelse: 'Det var latterligt'Nicolas Bro stadig rystet over ’1864’-modtagelse: 'Det var latterligt'

Med filmen ’Dræberne fra Nibe’ er Nicolas Bro klar med første Ole Bornedal-projekt, siden den omdiskuterede ’1864’-serie, som skuespilleren synes fik en urimelig hård medfart.

storybild

Det Kongelige Teater viser i sommeren 2016 Kong Arthur i Dyrehavens Ulvedalene. Her er vi i Restaurant Piil & Co i Dyrehaven, hvor skuespillerne præsenteres på et pressemøde. Her Nicolas Bro (Billede: Asger Ladefoged)

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Pludselig blev det en sandhed, at det var noget lort. Det var så latterligt.

Nicolas Bro husker tydeligt reaktionerne på sit sidste samarbejde med Ole Bornedal, da de lavede DR-serien ’1864’, der blev kritiseret for både at være for dyr, historisk ukorrekt og decideret dårlig.

FILMANMELDELSE: Det glade vanvid
FILMANMELDELSE: Det glade vanvid

Nu er han aktuel i Ole Bornedals nye film ’Dræberne fra Nibe’ - en sort komedie om to håndværkere, der i en brandert kommer til at hyre en russisk lejemorder til at slå deres koner ihjel – og Nicolas Bro er klar til at slås for sit projekt igen, hvis Bornedal skulle ende i en ny shitstorm.

- Bring it on, haha. Jeg har jo fundet ud af, at der ikke skal så meget til. Det er lidt interessant med ’1864’. Da den 10 måneder senere blev vist i England, fik den bragende anmeldelser. Jeg læste et sted, at den blev kaldt et mesterværk. Det hørte man selvfølgelig ikke noget om i Danmark.

Da han til sidst så en politisk redaktør fra Berlingske sammenligne ’1864’ med den britiske serie ’Downton Abbey’, holdt han op med at høre efter.

- Redaktøren brugte ’Downton Abbey’ som eksmpel på, at det jo sagtens kunne lade sig gøre at lave en historisk serie korrekt. Hun fik så at vide, at den serie også var blevet heglet igennem af engelske medier, men det var hun ligeglad med. ’1864’ skulle bare nedsables. Men altså…Det var jo aldrig meningen, at det skulle være et sandhedsdokument. ’1864’ er fiktionsdrama af høj klasse, og det indser man nok først om 10-20 år, når stormen har lagt sig.

'1864'-soldat: - Sådan fandt jeg på 'det  sagde hun også i går'-joken
'1864'-soldat: - Sådan fandt jeg på 'det sagde hun også i går'-joken

Stor udfordring at tale nordjysk
’Dræberne fra Nibe’ foregår i den nordjyske købstad Nibe og Ole Bornedal forsøgte derfor at få skuespillerne til at tale så lokalt som muligt.

- Ole, der selv er fra Nørresundby, indtalte hele manuskriptet på nordjysk, og så sad jeg i tre uger og lyttede ham efter. Selve rollen lå meget lige til, så det var helt klart den største udfordring at få dialekten til at sidde i skabet. Jeg har tidligere arbejdet med bornholmsk – eller Rønne-fint som det var – til filmen ’Spies & Glistrup’, hvor jeg øvede mig i seks måneder, og jeg foretrækker altid som udgangspunkt at møde op og være eksperten, når vi starter optagelserne, men denne gang måtte jeg bare rette ind efter Oles instrukser.

Vil helst ikke lave film og teater på samme tid
Under indspilningerne af ’Dræberne fra Nibe’ havde Nicolas Bro en enkelt uge, hvor han samtidig lavede teater. Det vil han gerne undgå for fremtiden.

- Jeg hader at være to steder på en gang. Jeg er simpelthen blevet for gammel. Det er for tidskrævende, og det går ud over familien. Jeg er lige nu midt i optagelserne på en Erik Clausen-film, og herefter holder jeg nok lige pause. Jeg har en lille dreng, som jeg også gerne vil være sammen med derhjemme.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx