Af David Andersen - 28/10-17 09:01

'Stranger Things'-stjerne taget med kokain i amerikansk lufthavn'Stranger Things'-stjerne taget med kokain i amerikansk lufthavn

Den britiske skuespiller Charlie Heaton risikerer nu indrejseforbud i USA, hvilket kan koste ham jobbet i Netflix-serien, skriver flere medier.

storybild

Charlie Heaton. (Billede: Javier Etxezarreta)

Den fremadstormende, britiske skuespiller Charlie Heaton kan være i store, karrieremæssige problemer, efter han torsdag blev taget med kokain i lufthavnen LAX i Los Angeles.

Det skriver Hollywood Reporter.

27-årige Heaton blev ifølge politet taget med spor af kokain på sig, og indrømmede, at have taget det ulovlige stof. Han blev kort efter nægtet adgang til USA og sendt med et fly retur til England, hvor han kom fra.

Charlie Heaton skulle have været med til premieren på anden sæson af Netflix-serien 'Stranger Things' i Los Angeles, men måtte i stedet glimre ved sit fravær, mens de andre hovedpersoner stillede op til billeder for verdenspressen.

(Billedet: Charlie Heaton skulle have været med på dette billede, men nåede aldrig frem til premierefesten)

Sagen kan ifølge amerikanske medier få stor betydning for Charlie Heatons skuespilkarriere fremadrettet, idet sagen kan koste ham et langt indrejseforbud i USA, hvor også serien 'Stranger Things' bliver indspillet.

Han er en af seriens hovedpersoner som Jonathan Byers, den følsomme og heltemodige storebror til Will, der med sin mystiske forsvinden i starten af sæson et er seriens omdrejningspunkt.

Charlie Heaton har endnu ikke udtalt sig om den uheldige sag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx