Af Laura Rode Nygaard - 20/11-17 12:50; Opdateret: 07/12-17 13:19

Britisk superstjerne ville lave sjov med tv-dommere - det skulle hun ikke have gjortBritisk superstjerne ville lave sjov med tv-dommere - det skulle hun ikke have gjort

Da sangerinden Rita Ora højst overraskende gik på scenen i et tysk talentshow, havde hun nok forventet, at hendes lille optrin ville skabe begejstring og stående ovationer. I stedet faldt hendes spøg til jorden med et gigantisk brag.

Den 26-årige britiske superstjerne har været dommer i den britiske udgave af talentshowet 'The Voice'. I øjeblikket ligger hendes seneste single 'Your Song' på hitlisterne verden over. Også i Tyskland, hvor den syvende sæson af talentshowet netop har haft premiere i sidste uge.

Derfor var det nærliggende at invitere den britiske sangstjerne ind i programmet som en lille overraskelse, så hun kunne tage sine tyske kollegaer på sengen. Desværre gik det langt fra som planlagt, da Rita Ora entrerede scenen.

Konceptet i 'The Voice' er, at dommerne sidder med ryggen til de håbefulde deltagere, således at de bedømmer dem på intet andet end stemmen. Og heldigvis for britiske Rita Ora, var samtlige dommere så begejstrede for hendes præstation, at de alle vendte sig om.

Men herfra gik begyndte det at gå galt.

For på trods af Rita Oras stjernestatus blev hun ikke genkendt af én eneste af sine tyske kollegaer, som på tysk spørger, hvad hun hedder.

Det kommer tilsyneladende bag på Rita Ora, som med et overrasket ansigtsudtryk finder på en lille historie, som hun fortæller på engelsk.

»Jeg er en 26-årig spirende musiker fra London. Jeg er så nervøs, at det ikke engang er sjovt. Hvordan klarede jeg det?« spørger verdensstjernen efter sin optræden, som en af dommerne kalder 'tæt på originalen'.

Se den over artiklen.

Da det stadig ikke står klart for dommerne, hvem de netop har lyttet til, må Rita Ora kalde sit bluff og afsløre, hvem hun er.

»Ok, du laver sjov. Gør det lige klart for os - er du en dobbeltgænger?« spørger dommeren Yvonne Catterfeld, hvorefter Rita Ora afviser og fortæller, at hun syntes, det kunne være sjovt at komme forbi og lave lidt sjov.

»Rita, jeg er så glad for, at du siger det her. Inden jeg skulle til at sige: 'Hun kunne blive nummer tre i en udklædningskonkurrence. Nummer to i en konkurrence, hvor det gælder om at lyde som originalen,« siger en anden dommer, rapperen Smudo.

Rita Ora har, ved siden af sin sangkarriere, været dommer i 'The Voice UK' såvel som 'X Factor' samt vært på 'Americas Next Top Model' samt den seneste udgave af 'MTV Europe Music Awards' i november.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx