Af Kristian Dam Nygaard - 03/08-17 08:15

Flere skuespillere melder sig klar: Her er holdet til filmen 'Sommeren 17' Flere skuespillere melder sig klar: Her er holdet til filmen 'Sommeren 17'

Når det danske kvindelandshold lige om lidt har vundet Europamesterskabet i fodbold, bør det naturligvis følges op med en spillefilm ligesom forrige års 'Sommeren 92', der hyldede Ricardo og co.'s EM-sejr i 1992. BT har sat skuespillerholdet til 'Sommeren 2017'.

storybild

Danmarks kvindelandshold før kampen imod Belgien ved EM i Holland. (Billede: Scanpix)

Udgangspunktet for holdet er de danske fodboldkvinders åbningskamp mod Belgien og en 3-5-2-opstilling. Vi begynder på målmandsposten:

Målmand Stine Lykke Petersen 31 år, KoldingQ

Spilles af Lykke Sand Michelsen.35-årige Lykke er en habil tv-serie-skuespiller og har haft erfaring fra både DR ('Rejseholdet') og TV2 ('Rita'). Derudover er hendes kæreste stor fodboldfan. Hun udtaler om 'Sommeren 2017':

»Det kunne være sjovt. Jeg er meget fascineret af spændingsmomenterne, der altid opstår både på banen og hos tilskuerne, når bolden nærmer sig målet. Jeg vil elske at lave en af de der euforiske sejrsdanse, når der bliver scoret mål. Min kæreste (rapperen USO, red.) er kæmpe Barcelona-fan og har taget mig med på Camp Nou og det var mega fedt.«

I forsvaret har vi tre solide skuespillere med masser af star-quality.

Højre back Simone Boye, 25  år, FC Rosengård

Spilles af Mia Jexen.33-årige Mia fik sit folkelige gennembrud i TV3's dramatiske overklasse-serie '2900 Happiness' hvor hun spillede Jesper Lohmanns datter der var forelsket i Søren Bregendal. Mia udtaler om 'Sommeren 2017':»Det lyder da meget sjovt. Jeg havde i en kort periode mit eget lille kvindehold, hvor jeg havde samlet nogle veninder. Vi trænede engang imellem, men det endte med at gå op i kage, da jeg bagte en fodboldkage hver gang. Jeg er på ingen måder god til at spille fodbold.«

Midterforsvar Janni Arnt, 30 år, Linköping FC

Spilles af Amalie Dollerup.31-årige Amalie har været i gamet, siden hun som helt ung spillede sammen med Lars Bom på Samsø. For tiden har hun stor succes med TV2's tv-serie 'Badehotellet'. Hun udtaler blandt andet om 'Sommeren 2017':

»Jeg har fulgt en del med i løbet af sommeren, og jeg synes, det er fantastisk, at de har gjort det så godt – især sejren over Tyskland – at kvindefodbold nu er noget, som vi respekterer og snakker om. Jeg har dog aldrig rigtig spillet fodbold, så det kan godt være, at jeg ville have brug for et par tip fra Nadia Nadim og Pernille Harder.«

Venstre back Line Røddik, 29 år, FC Barcelona

Spilles af Julie Zangenberg.28-årige Julie blev kendt som hele Danmarks klatretøs og har siden begået sig som tv-vært på både tv og Youtube. Hun overvejer stadig BT's tilbud om en rolle i 'Sommeren 2017'.

På den defensive midtbane finder vi en gammel kending og en datter af selveste Søs Egelind.

Defensiv midtbane Sanne Troelsgaard, 28 år, FC Rosengård

Spilles af Julie Ølgaard.35-årige Julie overvejer stadig BT's tilbud. Med hårdtslående roller i film som 'Råzone', 'Midsommer' og 'Kollegiet' vil hun være en perfekt fighter på EM-holdet.

Defensiv midtbane Line Sigvardsen Jensen, 25 år, Washington Spirit

Spilles af Molly Egelind.29-årige Molly fik i 2012 et mindre gennembrud med filmen 'Den skaldede frisør'. Hun vil elske at være en del af holdet fra 'Sommeren 2017'.

»Jeg vil være helt vild med at få sådan en opgave Det vil være en super fed udfordring at spille en så fysisk krævende rolle med så meget power og være en del af en historie, som så mange danskere har et forhold til. Jeg har altid været vild med landsholdsfodbold, der har en helt vidunderlig evne til at samle folk på tværs af alle skel.«

På de offensive midtbanepladser har vi en god blanding af tonsere og erfarne film-rotter.

Højre midtbane Theresa Nielsen, 31 år, Vålerenga IF

Spilles af Laura Christensen.33-årige Laura har erfaring helt tilbage fra 90'erne og vil med roller som 'Taxa-Fie' og Dirch Passers kæreste Hanne i filmen 'Dirch' kunne bære en af de helt store roller i 'Sommeren 2017'. Hun overvejer stadig BT's tilbud.

Offensiv midtbane Pernille Harder, 24 år, VFL Wolfsburg

Spilles af Mille Gori.28-årige Mille er kendt som 'Motor Mille' på DR's børnekanal 'Ramasjang' og har derudover masser af fodbolderfaring. Hun siger om 'Sommeren 2017':»Jeg vil sætte en ære i at spille landsholdsspiller. Jeg er fodboldpige til fingerspidserne, selvom det nu er en del år siden, at jeg spillede sidst. Som barn trænede jeg i en årrække med drengene, fordi jeg var for voldsomt. Jeg vil gerne spille rollen som Pernille Harder, fordi hun er pissedygtig. Jeg er fan af hendes drivkraft.«

Venstre midtbane Katrine Veje, 26 år, Montpellier HSCH

Spilles af Mette Gregersen.28-årige Mette har både spillet med i 'Rich Kids', 'Bora Bora' og tv-julekalenderen 'Mikkel og guldkortet'. Hun er klar på en filmatisering af 'Sommeren 2017'.»Selvom det vil være en kæmpe udfordring at spille en nulevende, jævnaldrende kvinde, synes jeg det vil være sindssygt sjovt og spændende at træne op til sådan en rolle. Jeg spillede selv fodbold i folkeskolen, men sprang mit korsbånd i en kamp og har siden ikke spillet. Ligesom Katrine Veje spillede jeg venstre kant og er venstrebenet, så det ville ikke være et dumt match.«

Angrebet består af to stærke kvinder, der ikke er bange for at vise store følelser.

Angriber Stine Larsen, 21 år, Brøndby IF

Spilles af Marie Søderberg.29-årige Marie kender alt til at kæmpe for sit land, efter hun 2014 spillede rollen som Inge i Ole Bornedals krigsdrama '1864'. Hun overvejer stadig BT's tilbud.Angriber Nadia Nadim, 29 år, Portland Thorns

Spilles af Marijana Jankovic.35-årige Marijana har både spillet med i 2. verdenskrigsdramaet 'Fuglene over sundet', 'Afdeling Q'-krimien 'Kvinden i buret' og tv-julekalenderen 'Juleønsket'. Hun har ikke den store fodbolderfaring, men er klar på opgaven.

»Jeg har aldrig spillet fodbold, men vil altid gerne udfordres. Jeg ser mest fodbold, fordi der er en masse smukke mænd at se på. Jeg så kvindernes kamp mod Tyskland, men da Tyskland kom foran, mistede jeg hurtigt tålmodigheden.«

På trænerposten har vi valgt en mand, der både mestrer dramaet og komedien.

Træner Nils Nielsen, 45 år

Spilles af Rasmus Botoft.45-årige Rasmus er blandt andet kendt fra satiregruppen 'Rytteriet'. Han er den oplagte skuespiller til rollen som landstræner Nils Nielsen.

»Som ung bar jeg ørering, ligesom Nils Nielsen. Det vil jeg gerne gøre igen. Og så har jeg trænererfaring, da jeg træner et U11 drengehold. Jeg synes, det er en vigtig historie at fortælle i disse ligestillingstider. Og så gemmer der sig et spændende menneskeligt drama med Niels, der pludselig må tage hjem.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx