12/09-13 07:47

Mads Laudrup og Claudia: Derfor tror folk vi flirterMads Laudrup og Claudia: Derfor tror folk vi flirter

Rygterne spredtes hurtigt, da et billede af Claudia Rex på skødet af Mads Laudrup kom frem.

storybild

Vild med dans-parret Mads Laudrup og Claudia Rex må afvise rygter om flirt. (Billede: Polfoto)

Et billede siger mere end tusind ord. Men nogle gange kan det også antyde mere, end hvad der i virkeligheden ligger bag.

Det mener i hvert fodboldspilleren Mads Laudrup og danserinden Claudia Rex, som for nylig lagde et foto op på billeddelingssiden Instagram, der gjorde folk nysgerrige.

På billedet sidder Claudia Rex nemlig på skødet af fodboldspilleren, som hun skal danne par med i dette års Vild med dans.

Han har hjemmevant hånden på låret af den mørkhårede skønhed, der for nylig er blevet single.

Men der er altså ikke mere end vals og cha-cha-cha mellem de to, bedyrer de.

- Det ville have været den hurtigste Vild med dans-flirt nogensinde, for på det tidspunkt havde vi kun kendt hinanden i fem timer, siger Mads Laudrup til Newspaq om den dag, hvor billedet blev taget.

Men selvom det ikke var mange timer, de havde kendt hinanden, så er der ifølge Claudia Rex en grund til, at folk kunne foranlediges til at tro, at der måske var amoriner i luften.

- Jeg skulle sidde på hans skød til et interview, og når man allerede er begyndt at danse tæt sammen, så er man jo vant til at røre ved hinanden, så det lægger man ikke så meget mærke til, forklarer hun.

De kan dog ikke skjule, at de har en god kemi.

- Vi har det sjovt sammen og tager rigtig meget pis på hinanden. Og Claudia glæder sig hver dag til at komme til træning, siger Mads Laudrup med et smil.

Claudia Rex, der sidste år vandt showet sammen med tv-værten Joachim Ingversen, har i år fået sin sag for med Mads Laudrup, der er alt andet end den store danser.

- Han kan ikke noget som helst. Vi har virkelig kæmpet bravt i træningslokalet, han kæmper og kæmper, siger hun.

Og Mads Laudrup giver hende ret i, at han ikke har meget erfaring med at flytte fødderne, når det ikke er med en bold imellem dem.

- Jeg har ingen danse-erfaring. Ingen. Uanset, om jeg er på et diskotek, til en familiefest eller i en bar, så har jeg det bare bedst på en stol, siger han.

Hvorfor han alligevel har valgt at sige ja til at være med i Vild med dans, har han svært ved at svare på.

- Det har jeg også spurgt mig selv om flere gange. Men jeg har jo heldigvis én at støtte mig op af. Uden Claudia gik jeg ikke ind på dansegulvet, siger han.

Vild med dans har premiere på TV2 fredag den 13. september klokken 20.00.

Newspaq


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Alvorlig ulykke: Mand kørt på...
bt.dk
Skatteministeren afslører: Så dyrt...
bt.dk
Magnussen inden grandprix: Her kan vi...
bt.dk
David Copperfield for retten i USA...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx