Af Webstud/AS - 26/08-17 08:49

Klappen gik ned: Eminem glemte teksten til kæmpehit foran 35.000 fansKlappen gik ned: Eminem glemte teksten til kæmpehit foran 35.000 fans

Verdens bedst sælgende rapper, Eminem, optrådte torsdag foran 35.000 mennesker i Skotlands Bellahouston Park. Den amerikanske superstjerne indtog scenen med sædvanlig selvtillid, men han fejlede, da han skulle synge et af sine største hits, skriver Scottish Sun.

storybild

Eminem giver den fuld gas på scenen til en tidligere koncert. (Billede: Scanpix)

Der var lagt i kakkelovnen til en vild aften i byen Glasgow. Rapperen lagde ud med at sende en hilsen til den amerikanske præsident. Iført en t-shirt med trykket 'Fack Trump', med henvisning til hans sang, 'Fack', skød han med skarpt mod sit hjemland.

- Scotland, du bliver måske mit nye hjem, for lige nu går lortet ikke så godt i USA. Jeg vil gerne lige bruge et øjeblik på at sige 'motherfu** Donald Trump', råber han, før den passende sang, 'White America', begynder at spille.

Efter svadaen og det opfølgende nummer tog han for alvor hul på koncerten, der skulle vise sig at strække sig over hele 33 sange. Da det blev tid til at synge et af de største hits, nemlig 'Stan', der handler om en fan, som er besat af sit idol, gik det dog i koks for stjernen.

I sangens sidste vers går klappen ned for Em, med det borgerlige navn Marshall Bruce Mathers. Han udbryder 'Ahhh, vi bliver nødt til at tage den om', før han forsøger at følge med flowet igen.

Sangen 'Stan', der har flere hundrede millioner streaminger, stammer oprindeligt fra albummet Marshall Mathers LP fra 1999, men var også med på Curtain Call: The Hits, der har ligget på Billboards liste over de 200 bedste albums i de sidste 12 år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx