Af - 08/01-17 22:24

SKAM-skole invaderet af danske fans: Nu lukker de døreneSKAM-skole invaderet af danske fans: Nu lukker de dørene

Danske fans møder op på skolen i Oslo flere gange om ugen i håb om at møde nogle af hovedpersonerne.

storybild

Unge danskere er i det seneste halve år valfartet til Oslo for at besøge de steder, hvor den populære norske ungdomsserie SKAM er filmet.

Et af de steder, som de danske fans besøger, er Hartvig Nissens skole, hvor seriens karakterer til dagligt går i gymnasiet.

Se billedet: Afslører mor her, at SKAM-stjerne ikke skal være med mere?
Se billedet: Afslører mor her, at SKAM-stjerne ikke skal være med mere?

Men skolen er nu blevet nødsaget til at indføre regler for de danske SKAM-fans, for de danske fans er begyndt at stille sig foran klasselokalerne i håb om at møde skuespillerne fra serien. Det fortæller Radio24syv.

Hanna Norum Eliassen, rektor ved Hartvig Nissens skole:

- Lærerne har fået at vide, at hvis de ser uvedkommende i bygningen, skal de høfligt bede dem om at gå ud. Vi prøver at få en almindelig hverdag til at fungere, og der er det lidt uheldigt, at vores elever kommer ud af klasselokalet og bliver mødt af danske turister. Vi har oplevet flere episoder, hvor en håndfuld danskere har stillet sig foran et klasselokale, siger hun til Radio24syv.

TV: Dansk gymnasium laver GENIAL SKAM-parodi: - Reaktionen var perfekt!
TV: Dansk gymnasium laver GENIAL SKAM-parodi: - Reaktionen var perfekt!

Hanna Norum Eliassen fortæller, at de har besøg af danske fans flere gange om ugen.

- Jeg har mødt en enkelt svensker, men 90 procent af dem, vi har mødt i løbet af det seneste år, er fra Danmark. De har taget Oslo-båden, det vi kalder ”Danskerbåden”, og SKAM er grunden til, at de kommer. Vi synes, det er hyggeligt, at SKAM er blevet sådan en succes i Danmark, men vi prøver at undgå at folk går ind i vores bygninger, siger hun.

En af grundene til reglerne for de danske SKAM-fans, er, at Tarjei Sandvik Moe, der spiller karakteren ’Isak’ i serien, selv går på skolen til daglig.

'SKAM'-fans vilde teorier: Denne karakter får hovedrollen i sæson 4
'SKAM'-fans vilde teorier: Denne karakter får hovedrollen i sæson 4

- Han skal ikke forholde sig til fans i sin hverdag. Han skal ikke risikere at komme ud fra en time og møde turister, der hænger ved hans skab, siger Hanna Norum Eliassen til Radio24syv.

Hun tilføjer dog, at der ingen deciderede ubehagelige episoder har været med danske SKAM-fans.

- De danske SKAM-fans må gerne tale til vores elever, hvis de møder dem udenfor skolen eller i skolegården, men ud over det, så vis respekt for, at vi er en skole, og at dette er elevernes hverdag, siger hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx