Af Fie West Madsen - 15/05-18 14:39

'Avengers Infinity War' stormer frem: Derfor elsker vi Marvels superhelte'Avengers Infinity War' stormer frem: Derfor elsker vi Marvels superhelte

Marvels nyeste superheltefilm 'Avengers: Infinity War' er på under tre uger blevet den femte mest indtjenende film på verdensplan nogensinde, og gigantsuccesen ser ud til at kunne kravle endnu højere op.

Filmen topper hitlisterne verden over og har allerede indtjent svimlende 1,6 milliarder dollars på verdensplan siden verdenspremieren i slutningen af april. Dermed er Marvels seneste superheltebrag kun overgået af filmene  'Titanic', 'Avatar', 'Star Wars: The Force Awakens' og 'Jurrasic World' – og filmen har vel og mærke først fået kinesisk premiere i weekenden.

Ifølge Ida Rud, der er journalist på Troldspejlet og assisterende redaktør på filmmagasinet Ekko, så vidner 'Infinity Wars' bragende succes om, hvordan Marvel i 10 år har produceret i alt 19 superheltefilm med generel stor succes.

»De har hver især været ret betydelige succeser, og når man kombinerer det i én film, så har man adgang til mange fans. Hvis man ikke er så vild med Iron Man, er man måske vild med Captain America, Black Panther eller en fjerde,« siger Ida Rud og understreger, at både 'Avengers: Infinity Wars' succes og Marvels generelle succes især skal findes i universets humor – og ikke mindst dets superhelte, som ikke bare er polerede, pæne og altid gør det rigtige.

»Marvel bruger generelt antihelte med stor succes. Iron Man er en total selvoptaget narcissist, som bestemt ikke var en moralsk god fyr i starten, hvor han lavede våben, og han er stadig arrogant og bedrevidende. Spiderman er en ung teenager, som er lidt kikset og taler for meget, og Dr. Strange er også en narcissist. De har menneskelige karaktertræk,« siger Ida Rud og understreger, at Marvels univers står i skarp kontrast til det langt mørkere univers hos konkurrenterne fra DC Comics, hvor figurer som Superman og Wonder Woman er mindre nuanceret.

Spørger man Ida Rud, så er en anden årsag til den store superheltesucces også, at tegneseriefigurer og superhelte ikke længere er noget, nørderne dyrker i smug. Tværtimod.

»Nørder er lige pludselig blevet stuerene. For mange år siden var man lidt kikset, hvis man var nørd, og nu er det faktisk en god ting at være nørd, være passioneret og vide noget om et emne. Derfor ser vi noget, der før var forbeholdt nørder, som nu er allemandseje,« siger Ida Rud.

I Danmark har 'Avengers: Infinity War' pr. 13. maj solgt 303.288 billetter, oplyser Disney til BT. Til sammenligning solgte Disneys 'Skønheden og Udyret' sidste år 397.667 billetter i alt på hele året.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Familie ryddede op på loftet: Fandt...
bt.dk
Jens Gaardbo: Kronprinsen er en...
bt.dk
Forskere lover: NU løser vi gåden om...
bt.dk
Reaktionerne strømmer ind: Danskerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx