Af Fie West Madsen - 04/07-17 20:00

Skam får hård kritik: Fastholder tabuet om den tykke pigeSkam får hård kritik: Fastholder tabuet om den tykke pige

Er du enig i kritikken?

storybild

Den norske tv-serie Skam er netop slut og nåede at få fire sæsoner. (Billede: NRK)

Den norske tv-serie Skam har gået sin sejrsgang - ikke bare i Norge, men verden over, hvor den er blevet rost for at tænke nyt, tale i øjenhøjde til en ung målgruppe og ikke mindst for at bryde tabuer ved at lave sæsoner med fokus på homoseksualitet, spiseforstyrrelser og religion.
Men ét vigtigt tabu har serien ikke formået at behandle og bryde; nemlig tabuet om det at være en tyk pige i teenagealderen.

Det mener filmanmelder og assisterende redaktør på Filmmagasinet Ekko, Ida Rud, der i et indlæg på Ekkos hjemmeside stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor man ikke har udfoldet nuancerne i karakteren Chris (længst til venstre på billedet, red.) noget mere.

Chris er en del af venindeflokken på Hartvig Nissens gymnasium i Oslo, som man i Skam har fulgt gennem fire sæsoner. Hun er både sej og sjov og virker upåvirket af det meste - og så er hun accepteret fuldt ud af sin omgangskreds som værende en sej, sjov og sød veninde.

Men der er et men, mener Ida Rud. For når der i serien eksempelvis vises seksuelle situationer, så er det noget frækt og lækkert, når det foregår mellem andre af seriens karakterer - mens det bliver portrætteret som noget akavet og lidt grænseoverskridende, når Chris eksempelvis kysser vildt og voldsomt med sin kæreste til en fest.

På samme måde bliver veninderne overraskede, da Chris over for venindeflokken bekendtgør, at hun har modtaget oralsex - noget de andre ikke har oplevet og tydeligvis er overraskede over, at Chris har prøvet, påpeger Ida Rud.

Udover at være filmanmelder har Ida Rud også tidligere i en klumme i Politiken beskrevet, hvordan hun selv oplever at få tilråb som »fede kælling,« når hun cykler gemmen København. Hun kalder sig selv et 'medlem af Klub Tyk', og med den erfaring i bagagen er hun desværre ikke overrasket over det, hun ser i Skam.

'Som medlem af Klub Tyk Siden Barnsben – og rimelig velbevandret i andre tykke pigers og kvinders erfaringer – kan jeg med sikkerhed sige, at vi stort set altid bliver mødt med stille eller larmende vantro, når vi taler om seksuelle erfaringer og erobringer. Har vi haft sex, må det have været med en mindre attraktiv fyr eller dame. For vi er simpelthen lavt rangeret i det seksuelle hierarki. Og Skam opretholder det skamløse hierarki,' skriver Ida Rud.

Hun mener desuden, at Skam ved at give Chris rollen som 'den sjove pige' er med til at fastholde stereotypen om, at den tykke person er seriens klovn, som det ofte ses.

Filmanmelderen slutter sit indlæg med et ønske om, at Chris, på ligefod med andre karakterer, havde haft sin egen sæson, så overvægtige unge kunne have haft et positivt forbillede.

Skam er instrueret af Julie Andem og er blevet sendt i fire sæsoner. Den seneste og sidste sæsons sidste afsnit blev sendt lørdag den 24. juni. Serien har haft en massiv fanskare i Danmark og er blevet så populær, at der nu bliver lavet teaterforestillinger over samtlige sæsoner af serien. Den første har allerede premiere til september på Aveny-T i København.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Cykelrytter dræbt af puma - slæbt ind...
bt.dk
Line Baun: Det lyder uhyggeligt...
bt.dk
Kan du se ligheden? Meghan Markles...
bt.dk
Populær tv-vært beskyldt for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx