Af - 05/09-13 07:00; Opdateret: 05/09-13 07:16

Huxi på Gintberg-tour: ”Folk vidste ikke hvem jeg var”Huxi på Gintberg-tour: ”Folk vidste ikke hvem jeg var”

Fra i aften kan du igen se Jan Gintberg rejse landet rundt og sætte fokus på 'udkantsdanmark'. Konceptet er dog noget anderledes denne gang, fortæller hans nye sidekick Huxi Bach.

storybild

(Billede: Bergius Hermansen)

'Må vi komme med?', er titlen på Jan Gintberg og Huxi Bachs nye program, der har premiere på DR1 i aften.

LÆS OGSÅ: Breinholt og Gøtzsche sejrede ved tv-fest

Da Huxi Bach fortæller om konceptet, lyder det som en ny omgang af Gintbergs populære 'På kanten'-programmer, men det er det ikke.

- Det er noget helt andet. Intet er for eksempel planlagt. Men det er klart, vi har tænkt over det, for når vi rejste rundt i landet og folk så Jan, udbrød de begejstret, 'naarj, er det 'På kanten?'. Det var meget sjovt, for ingen vidste, hvem jeg var.

Hvordan det?

- De lagde ikke mærke til mig. Men alle kendte Jan. De elskede Jan. De synes, han har gjort en masse for det område, nogen kalder 'udkantsdanmark'.

LÆS OGSÅ: Sandhederne om 'Tomgang' - Zulus nye hitserie

Hvordan fungerer programmet så?

- Det er en tilfældighedsrejse på 24 dage. Vi startede på Københavns hovedbanegård, hvor vi spurgte en tilfældig dame, hvor hun skulle hen. Hun skulle til Esbjerg, så vi hoppede på toget til Esbjerg, og da hun var 69 år, fandt vi sæde 69 og spurgte personen, der sad der, 'om vi måtte komme med'. Derefter ledte den ene person os til den anden.

Hvordan tog folk imod jer?

- De fleste tog fint imod os. Vi havde en tur med to nonner fra Odense til København. De skulle møde en anden nonneorden. Vi tog med, men fik ikke lov til at filme dem, da forstanderinden syntes, Jan var for plat.

Hvad har overrasket dig mest på turen?

- Hm... Man har jo altid sine fordomme, når man møder nye mennesker. Jeg blev meget overrasket over et møde med en buschauffør på Bornholm. Vi var på jagt efter en lykkelig buschauffør, og jeg spurgte ham så, om han var lykkelig. Jeg havde ikke forventet det store svar, men han var helt fantastisk. Han fortalte, at han var lykkelig, når han kørte bus. Man kan sige, han havde en omvendt frihedsfornemmelse. Han følte en enorm frihed og lykke ved at have en fast rute.

Hvordan var det at rejse med Jan Gintberg?

- Nu har jeg jo kendt Jan i mange år. Faktisk siden vi lavede 'Vindhætterne' for 12 år siden, så vi har jo holdt kontakten ved lige. En af de fine ting ved Jan er, at han er den samme, som du ser på tv. Han taler også ligeså højt. Efter en hel optagedag var det rart at få hvilet ørerne på hotelværelset.



Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

8-årig dreng er blevet fundet
bt.dk
Officielt: FCK præsenterer ny spiller
bt.dk
Slut med smøger på stranden: Her...
bt.dk
Magnussen får god nyhed efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx