Af Simon Boas - 28/08-17 21:53

Game Of Thrones sluttede med et brag: Nu undrer alle sig over detteGame Of Thrones sluttede med et brag: Nu undrer alle sig over dette

Spoiler-alarm! Har du endnu ikke set det sidste afsnit af Game Of Thrones sæson 7, så skal du IKKE læse videre!

storybild

ccc (Billede: Macall Poley / HBO)

Med det hidtil længste afsnit af Game Of Thrones sluttede den populære serie den syvende sæson af med et regulært brag, der i den grad lægger op til en hæsblæsende ottende sæson. Og tager man et kig rundt på både internationale og nationale medier, så er der enighed om, at både sæson 7 og sæsonfinalen var et fornøjeligt bekendtskab.

'The Dragon and the Wolf' var titlen på det syvende og sidste afsnit af sæson syv, og med sine 81 minutter skriver afsnittet sig ind som det hidtil længste afsnit af serien, der siden sæson 1 har budt på et neglebidende og sindsoprivende drama.

Og det samme gjorde sæsonfinalen, der har høstet gode anmeldelser fra flere af de store medier.

»Det var fra start til slut smukt realiseret 80 minutters fjernsyn, der genforenede en række nøglefigurer. Episoden blev derefter lukket med en kæbefaldende scene - hvor muren, der er designet til at holde truslerne fra nord tilbage, falder, og der er dermed lagt op til den store krig mellem de levende og de dødes hær,« skriver CNN's Brian Lowry, der samtidig roser serien for at slutte af klogt.

Brian Lowry hæfter sig desuden ved afsløringen af Jon Snows egentlige navn, slægtskab og dermed relation som nevø til Daenerys Targaryan og ikke mindst Cersei Lannisters beslutning om ikke at holde sit løfte til dragemoderen om at hjælpe i kampen mod The Night King og hans White Walkers. En beslutning, som - i hvert fald for nu - får Jaime Lannister til at vende sin søster ryggen.

Hos finansmediet Forbes er der fra anmelderen Erik Kain også primært rosende ord til overs for sæsonafslutningen, for selv om der ikke var tale om et perfekt afsnit, så kan han alligevel ikke lade være med at være begejstret for finalen og kalder det for et af de 'vigtigste, sindssygeste og i sidste ende mest tilfredsstillende episoder, som HBO har givet os til dato.'

Strategisk snilde eller sjuskeri?

Men trods begejstringen finder Eik Kain alligevel afslutningen, hvor Nattens Konge og hans nyerhvervede drage egenhændigt ødelægger den store mur, for 'frustrerende.'

Ifølge ham var det nemlig tydeligt, at den eneste manuskriptmæssige årsag til, at den døde hær endnu ikke havde bevæget sig mod muren tidligere, var, at de ganske enkelt ikke havde ressourcerne til at rive den ned. Men det fik de, da de i sæsonens episode seks lykkedes med at dræbe en af de tre drager - udelukkende på grund af en dum plan, der var udtænkt af Tyrion, tilføjer han.

Og nu vi er ved Tyrion, så kunne enhver med bare en halv hjerne se, at det var spild af tid, da Tyrion i det seneste afsnit gik til sin søster i et forsøg på at overbevise hende om, at en våbenhvile var den eneste vej frem, mener Erik Kain.

'Hun vil altid forråde ham, og det er ikke overraskende, at hun gjorde det,' lyder det.

Også de danske medier lader til at være begejstret for Game Of Thrones. Hos Jyllands-Posten kaster anmelder Rasmus Palludan hele fem stjerner efter den syvende sæson trods 'lige lovlig meget plot-sjuskeri'.

'At se Game of Thrones føles stadig som at iføre sig en laber cashmere-trøje, som på detailplan sandt nok stumper lidt i ærmerne i sæson syv, men som stadig oser af kvalitet i al sin kostbare helhed,' lyder det fra Rasmus Palludan i Jyllands-Posten.

Han sætter dog spørgsmålstegn ved, at Jon Snow og hans slæng - vel at mærke uden en drage -  i et enkelt afsnit formår at tilbagelægge en distance, der bringer dem til The Night King og hans hær af White Walkers, selv om selvsamme hær i flere sæsoner tilsyneladende har trasket mod den gigantiske mur uden at nå frem til den.

Det må dog stå hen i det uvisse, om der så har været tale om plot-sjuskeri eller blot strategisk tålmod fra The White Walkers i et forsøg på at lokke en af dragerne fra Daenaerys, hvilket som bekendt lykkedes. Efterfølgende kan man så undre sig over, hvordan The White Walkers har formået at dykke til bunden af den frosne sø og binde lænker om den afdøde drage, når de ifølge Jon Snow ikke kan svømme?

Alt det får vi muligvis svar på i den ottende sæson af Game Of Thrones.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx