Af - 23/03-14 20:13; Opdateret: 23/03-14 20:30

'Big Brother' kæmper med katastrofale seertal: Seerne hjælper med gode råd'Big Brother' kæmper med katastrofale seertal: Seerne hjælper med gode råd

I sidste uge havde selv Tom Hanks 80'er-komedie 'Turner & hund' flere seere end 'Big Brother' på Kanal 5. Vi har spurgt fansene, hvad der må gøres.

storybild

(Billede: Krestine Havemann )

I sidste uge var der ifølge Gallup i gennemsnit kun 65.000 danskere der fulgte med i 'Big Brother' på Kanal 5. Det er cirka 45.000 færre end i premiereugen omkring nytår, som i forvejen var en dårlig premiereuge i forhold til tidligere år.

'Knaldperlen' i øm numse-snak med 'Numse-Rasmus'
'Knaldperlen' i øm numse-snak med 'Numse-Rasmus'

'Big Brother' kæmper med dårlige seertal, og man tænker, at Danmark har fået nok af det originale overvågnings-show.

Jesper Jürgensen, informationschef hos SBS Discovery vil endnu ikke kaste håndklædet i ringen:

- Vores fokus er først og fremmest at lave et godt tv-program. Som enhver tv-station vil vi også gerne have højere seertal, og 'Big Brother' havde det hårdt i januar overfor håndbold-VM. Siden har seertallene rejst sig. Vi har også set en stigning i aktiviteten på vores hjemmeside og på de sociale medier, så med det in mente er vi egentlig godt tilfredse.

Hun har lige fået en abort - nu er hun tilbage i 'Big Brother'-huset
Hun har lige fået en abort - nu er hun tilbage i 'Big Brother'-huset

Det forlyder, at man med relanceringen af 'Big Brother' i 2012 bandt sig til at lave tre sæsoner for, at økonomien kunne løbe rundt. Det vil Jesper Jürgensen ikke kommentere på, ligesom han ikke vil kommentere på, om der kommer en ny sæson til næste år.

Metroxpress har spurgt tre inkarnerede 'Big Brother'-fans, som alle har fulgt med siden 2012', hvad der er godt og skidt ved 'Big Brother', og hvad de mener, man burde gøre anderledes.

Udstemt af 'Big Brother': Jeg var for intellektuel
Udstemt af 'Big Brother': Jeg var for intellektuel

Magnus Olander, 16 år, Helsingør:

- Det er godt, at de har så mange unge med i år. Jeg er selv ung, så jeg synes, det ville være lidt kedeligt, hvis der var mange ældre med. Jeg synes, det er super fedt, at der er kommet noget mere taktik ind i huset ved, at de for eksempel kan komme i et taktik-bur.

- Det jeg synes er dårligt er, at der ikke så vilde og sjove 'games' i år som tidligere. De prøver ikke deres grænser af på samme måde. Der bliver også sendt for mange nye ind sent i programmet, og så er det for dårligt, at Camilla og David fra sidste år kommer ind igen. 'Big Brother' ved godt, de er populære, så de har større chance for at vinde, end dem der har været i huset fra dag et.

- Jeg synes, man kunne give beboerne lidt flere grænseoverskridende udfordringer, da det jo er derfor, man tilmelder sig programmet. Og så skal de lade være med at sende så mange nye personer ind i spillet.

Skandalemager smidt ud af 'Big Brother'
Skandalemager smidt ud af 'Big Brother'


Nicklas Wong, 17 år, Ballerup:

- Det gode ved 'Big Brother' er, at det er så anderledes end andre reality-programmer. Det foregår lige nu og her og er ikke opsat på samme måde. 'Big Brother 2014' er helt klart den bedste sæson af de nye, og det er fedt at alle har mulighed for at komme til liveshows helt gratis.

- Der kommer alt for mange nye beboere ind i huset. Efter min mening skal man have været i huset fra dag et for at vinde. Jeg er heller ikke så vild med taktik-buret. En af de ting, der gjorde 'Big Brother' unik var, at der netop ikke måtte snakkes taktik.

- Jeg tror ikke, målgruppen er så ung, som de tror. Huset mangler måske derfor lidt flere 'ældre mennesker'. Årets tema er 'hemmeligheder og løgne'. Det kørte de med de første par uger, og så stoppede det. Det virker lidt spøjst. Vi vil have flere twists og 'games'.

Se Oliver Bjerrehuus sexede strip-farvel
Se Oliver Bjerrehuus sexede strip-farvel

Signe Richter Jungersen, 15 år, Aalborg:

- Jeg kan rigtig godt lide konceptet med, at man er lukket ude fra omverdenen. Jeg synes også, hjemmesiden er god, hvor man kan se små teasere og andet, der måske ikke bliver vist på tv.

- Jeg har hørt, at 'Big Brother' 'holder med' nogle bestemte beboere, så de sørger for, at de får en fredning eller ikke kan blive nomineret – jeg håber selvfølgelig ikke det passer – men det er ikke i orden. Jeg synes heller ikke David og Camilla burde komme ind igen. De har fået deres chance.

- Jeg ved ikke rigtig, hvad de skal gøre for at trække flere seere til.

Bjerrehuus: Jeg er DK's største realitystjerne
Bjerrehuus: Jeg er DK's største realitystjerne

Kommentarer fra vores Instagram-profil @mxkendte:

@Patriciaguffi:
- De skal sgu da stramme op. For det første skal de ikke have love at komme ud af huset. Så skal de stoppe med at sætte nye deltagere ind i huset. Det er også komplet idiotisk at sætte Camilla og David ind. Det er overhovedet ikke okay. De har haft deres chance.

@vmyrup:
- Jeg synes, folk skulle prøve at følge med i det, før de dømmer det. Jeg fik min veninde vendt til faktisk at følge med i det. Men jeg er enig med @patriciaguffi. De har haft deres chance. Så er det bedre at give andre chancen. Ellers synes jeg, det er fedt i år. Nye temaer, nye regler og nye muligheder som taktik-rummet.

@aussigweiss
- Det fedeste var, at David kom ind igen. Elsker hans humor. Jeg synes egentlig ikke, at der skal ske de store forandringer denne gang. Er glad for at se så mange udfordringer hele tiden. Jo én forbedring: Send om lørdagen også.

LÆS OGSÅ: Sex i 'Big Brother': Se det første par under dynen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx