Af Jeppe Pedersen - 01/08-17 18:00

Dansk tv-vært tager modigt nøgenbillede med sin lille datterDansk tv-vært tager modigt nøgenbillede med sin lille datter

Andre kendte har tidligere fået hård kritik for den slags billeder.

storybild

Pelle Hvenegaard er far til sin snart toårige datter Ukhona. (Billede: Asger Ladefoged)

Den danske skuespiller og tv-vært Pelle Hvenegaard bliver hyldet for at have lagt et billede på Instagram, hvor han bader nøgen med sin halvanden år gamle datter Ukhona.

Far, datter og Vesterhavet... #nordjylland #sommerhus #barsel #badning #saltnpepper

A post shared by Pelle Hvenegaard (@pellehvenegaard) on


Med teksten 'Far, datter og Vesterhavet' står Pelle Hvenegaard i vandkanten med numsen bar med sin lille datter og mærker det kolde vand.

Billedet har nået næsten 10.000 likes, og de positive kommentarer vælter ind.

Én skriver:

'Dyb respekt! Far & Datter kærlighed. Sådan skal det være. Børn må gerne se, hvordan vi forældre/voksne er skabt.'

En anden skriver:

'SÅDAN! Det er akkurat sådan det skal være!'

Og en sidste bakker også op:

'Sådan Pelle...i bølgen med den smukke trunte....lige så nøgne, som da I kom til verden. Hun skal naturligvis have et naturligt forhold til nøgenhed.

Pelle Hvenegaard vil med billedet gerne vise, at de har et meget afslappet forhold til nøgenhed.

»Det var ikke særlig godt vejr, men pludselig stod Vesterhavet blikstille for en gang skyld og var smukt. Vi havde ingen badetøj med, så det var bare at hoppe i. Og så synes jeg egentlig, at det var en meget fin måde at vise, at man ikke skal være så bange for nøgenhed,« siger Pelle Hvenegaard.

I en artikel i samvirke.dk i sidste uge havde avisen lavet en undersøgelse om nøgenhed og forældre. Her havde de spurgt, hvor længe forældre kunne tillade sig at være nøgne over for deres børn. Seks procent svarede 'aldrig.' Og sammenlagt 11 procent svarede 'aldrig' og 'indtil børnehaves-alderen'.

Hele 19 procent svarede, at forældre aldrig skulle være bange for at være nøgne over for deres børn, og det glæder Pelle Hvenegaard.

»Det er så trist, at det er blevet så unaturligt at være nøgen med sine børn. Ukhona skal f.eks. snart i vuggestue, hvor hun også skal skiftes af mandlige pædagoger. Der er sådan en hysteri omkring det,« siger Pelle Hvenegaard, der gerne vil have, at sit barn lærer om det naturlige i nøgenhed.

»For os er det vigtigt, at det er naturligt. Vi bader og går også nøgen rundt derhjemme. Og hun skal også lære at være glad for sin egen krop,« siger Pelle Hvenegaard.

I 2015 skabte et lignende billede en rødglødende debat på Facebook. Her havde komikeren Torben Chris lagt et billede op af sig selv og sin toårige datter, hvor de badede sammen i et badekar, med teksten:

'En far i bad med sin datter er ikke pædofili, det er hygge. I går glip af livet, forskrækkede mennesker.'

Og her langede han ud efter folks nøgenforskrækkelse.

»En fortalte, at han var blevet anklaget for pædofili af en fremmed mand, fordi han badede med sin to-årige datter. En anden var blevet advaret om at 'opfordre' til pædofili, fordi han havde delt et billede af en fransk fletning på sin 11-årige datters bare ryg på de sociale medier. Der var endda en far, hvis kone synes, det var upassende, hvis deres datter var vidne til, at faren tissede,« skrev Torben Chris dengang.

Pelle Hvenegaard var dengang én af dem, der bifaldt Torben Chris' billede.

»Jeg tror, at vi er utrolig frisindede her i Danmark i forhold til andre lande. Derfor skal vi huske at blive med at holde fast i naturligheden omkring nøgenhed,« siger Pelle Hvenegaard.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx