Af Kristian Dam Nygaard - 20/04-18 08:20

Populær ung sanger skal være med i Toppen af PoppenPopulær ung sanger skal være med i Toppen af Poppen

Den 28-årige østjyske sanger bliver til efteråret en del af TV2's populære musikprogram 'Toppen af poppen' sammen med navne som Lis Sørensen, Pernille Rosendahl og Søren Sko.

storybild

Thøger Dixgaard er klar til 'Toppen af Poppen' 2018. (Billede: Rasmus Weng)

Thøger Dixgaard står foran sit store folkelige gennembrud.

Den 28-årige østjyde, der efter et par år som en del af hiphop-kollektivet Flødeklinikken i 2014 sprang ud som solist med P3-hittet 'Former', har de sidste par år kæmpet for at blive en etableret stjerne på den danske musikscene med skiftende succes.

Nu har han sagt ja til at medvirke i TV2's populære musikprogram 'Toppen af poppen' hvor han sammen med ældre kollegaer som Lis Sørensen og Pernille Rosendahl får lov til at spille sin musik i den bedste sendetid på landsdækkende tv og få sin musik helt ud i stuerne til hr. og fru Danmark.

»Jeg ser det som en stor cadeau at blive inviteret med i 'Toppen af poppen' og en stor cadeau, at nogen synes, jeg passer ind i det format,« siger Thøger Dixgaard i en mail til BT.

»Jeg glæder mig til at møde de andre kunstnere, som jeg har stor respekt for samt at få lov til at fortolke deres værker.«

Født 9. oktober 1989Først medlem af rapgruppen Flødeklinikken siden en del af musikkollektivet Hukaos der også består af sangeren Karl William. Solodebuterede i 2014 med nummeret Former og udgav for nylig minialbummet Pæn.

I 'Toppen af poppen' mødes syv kendte danske musikere rundt om et bord for skiftevis at synge hinandens sange. Det er netop det, Thøger Dixgaard glæder sig allermest til at komme i gang med.

»Det bliver spændende at møde de andre musikere og selvfølgelig høre, hvordan de fortolker min musik,« skriver årets indtil videre yngste deltager.

Søren Sko (Billede: Torben Christensen)

Thøger Dixgaard, der kom frem samtidig med sin arbejdsmakker Karl William, der netop deltog i 'Toppen af Poppen' sidste år, er musikalsk blevet sammenlignet med Thomas Helmig, og de to kollegaer har blandt andet optrådt sammen til awardshowet P3 Guld i 2015. Han fik samme år desuden et kommercielt skub, da Citybois i 'X Factor' optrådte med hans musik og gav ham et ungt teenagepublikum, da deres hype var på det allerhøjeste.

Den kommende ottende sæson af 'Toppen af Poppen' bliver sendt på TV 2 til efteråret. De syv medvirkende drager i slutningen af april til et endnu hemmeligt sted i Syddanmark for at optage programmet.

Dansk musikprogram på TV 2 inspireret af det hollandske format The Best Singers of the Netherlands. Syv kendte danske musikere mødes om et bord og fortolker hinandens største hits. Første sæson havde premiere i 2011 og har haft popstjerner som Jokeren, Anne Linnet og Shaka Loveless med gennem tiden.

Officielt siger de kendte ja til at være med i Toppen af Poppen for at få en musikalsk oplevelse i selskab med gode kollegaer. En del af sandheden er, at det kommercielt set også har stor betydning at medvirke i et populært tv-program med 500.000-900.000 seere.

Mattias KolstrupForsanger i Dúné, medvirkede i Toppen af Popppen i 2015.Efter en flyvende start på karrieren med priser og internationale koncertturneer trængte rockbandet Dúné i 2015 til et skub i den rigtige retning. Med deltagelse i Toppen af Poppen fik Dúné pludselig et større og bredere publikum i Danmark.

»Pludselig spiller vi for et publikum, der strækker sig fra børn på 10 til mennesker på 90. Vi spillede en koncert i Slagelse, hvor der sad en ældre dame i en kørestol, som gik helt amok til 80 Years. Det var fedt,« har bandets bassist Piotrek Wasilewski udtalt til Gaffa.

Sys BjerreMedvirkede i Toppen af Poppen i 2011Efter gennembrudet med kæmpehittet Malene, følte Sys Bjerre sig i 2011 sat i bås som hende den sure pige, der sang om at brænde sin ekskærestes lejlighed ned. Med Toppen af Poppen fik hun et ældre publikum.

»Det var pissegodt for mig. Det gav mig et mere voksent publikum, et publikum jeg stadig har i dag. De kunne pludselig se, at jeg var mere end hende, der brændte en lejlighed af,« udtalte Sys Bjerre i marts til BT.

Mads LangerMedvirkede i Toppen af Poppen i 2012Mads Langer sad fast i rollen som ung og lovende, da han i 2012 satte sig ved klaveret og fremførte det måske største øjeblik i Toppen af Poppens historie, da han sang Sanne Salomonsens nummer Overgiver mig langsomt, som han tidligere havde skrevet til hende. Siden da har Mads Langer bogstavelig talt tilhørt toppen af poppen i Danmark.

»Jeg så programmet sammen med resten af holdet, og da min udgave efterfølgende gik nummer et på iTunes og min plade fulgte med. Der kunne jeg godt se, at jeg havde gjort noget rigtigt,« fortalte Mads Langer i 2013 til metroxpress.

Stine BramsenMedvirkede i Toppen af Poppen i 2015Én enkel optræden i Toppen af Poppen var nok til at sparke liv i den tidligere Alpahabeat-sangerindes solokarriere. Hendes bookingselskab havde sat en akustisk turné til salg i forbindelse med programmet, og billetterne blev revet væk efter, hun havde sunget i programmet.

»Vi havde med vilje bygget koncertrækken og vores fremstød op omkring Stines medvirken i Toppen af Poppen og lige efter det første program i rækken, blev der udsolgt. Toppen af Poppen er simpelthen blevet det bedste udstillingsvindue, du kan få, hvis du i dagens Danmark vil have din musik eksponeret,« fortalte hendes booker i 2015 til BT.

Torsdag kom det frem, at frontmanden i rockbandet Turboweekend, Silas Bjerregaard, også er med i 'Toppen af Poppen'. Han fortæller til TV2.dk at tilbuddet fra TV 2 kom blot et par timer efter, at Turboweekend havde valgt at gå i opløsning.

»Jeg tænkte, at det måtte være et tegn ovenfra – når en dør lukker, åbner en anden.«

Silas Bjerregaard (Billede: Torben Christensen)

Pernille Rosendahl har udtalt til TV2.dk, at en af hovedårsagerne til at, hun har valgt at deltage i år er, at hun kommer til at arbejde sammen med sit store idol Lis Sørensen.

»For mig er hun et ikon. Jeg har været kæmpe fan af hende, siden jeg var en lille pige. Jeg kunne ikke modstå tilbuddet om at møde hende og slet ikke under de her omstændigheder, hvor man udveksler det musikalske.«

Udover Lis Sørensen, Thøger Dixgaard, Pernille Rosendahl og Silas Bjerregaard har også Søren Sko meldt sig til klar 'Toppen af poppen'. De sidste to deltagere forventes at blive afsløret i næste uge.

Til trods for programmets titel har hovedparten af toppen af den danske popbranche endnu ikke medvirket i programmet. Følgende ti stjerner glimrer for eksempel ved deres fravær:

Kim LarsenThomas HelmigNik & JayRasmus SeebachAquaLukas GrahamMedinaMøLars UlrichMichael Poulsen fra Volbeat

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Solgt i hele landet: Spis ikke denne...
bt.dk
Efter fængselsdommen: Nu bryder Nadia...
bt.dk
Nyt koncept for 55 millioner...
bt.dk
IKEA tilbagekalder vare: Stop med at...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx