26/01-14 21:38

Jagten vinder Robert for årets bedste filmJagten vinder Robert for årets bedste film

Thomas Vinterbergs Jagten vinder prisen for årets bedste film ved Robert-prisuddelingen søndag aften.

storybild

Thomas Vinterbergs 'Jagten' vandt en Robert for bedste film (Billede: Polfoto)

Det blev Thomas Vinterbergs film Jagten, der vandt Robert-statuetten for årets bedste danske film, da filmbranchen søndag aften fejrede dansk film ved Robert-prisuddelingen i Tivoli Hotel i København.

Det er filmbranchen selv, der står for uddelingen af prisen, mens Danmarks Film Akademi står bag arrangementet.

For sin præstation i Jagten modtog skuespiller Mads Mikkelsen en Robert for årets mandlige hovedrolle.

Jagten var tæt på at gøre rent bord, da filmen også vandt publikumsprisen og prisen for årets manuskript, mens Thomas Vinterberg fik prisen for bedste instruktør.

Han var dog ikke til stede under arrangementet, mens Helle Fagralid, som årets kvindelige hovedrolle, kunne gå på scenen og modtage prisen for rollen i Nils Malmros' værk Sorg og glæde.

I Jagten er det hovedpersonen Lucas' bedste vens datter, som sætter gang i jagten. I børnehaven siger hun nogle ting, der slipper raseriet løs i den danske provinsby, og snart må Lucas kæmpe for sin overlevelse.

Jagten er instrueret af Thomas Vinterberg, der også har skrevet filmens manuskript sammen med Tobias Lindholm. Filmen havde dansk premiere i januar sidste år og har været en af de tre bedst sælgende film fra de seneste fem år.

Thomas Vinterbergs film har vundet Nordisk Råds Filmpris og er desuden nomineret til en Oscar i kategorien bedste udenlandske film, og den kåring finder sted den 2. marts.

Jagten var ved prisuddelingen sammen med Kvinden i buret nomineret i 14 kategorier, mens Spies og Glistrup havde 13 nomineringer, Nordvest havde 11 og Sorg og glæde havde 10.

De nominerede i kategorien årets danske spillefilm var foruden Jagten, Kvinden i buret, Nordvest, Sorg og glæde og Spies og Glistrup.

/ritzau/


LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen får Robert-pris for Jagten

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx