Af David Andersen - 10/09-17 15:59

'Anden' kritiseres for grimt sprog til Guldtuben: \'Anden' kritiseres for grimt sprog til Guldtuben: "Det er jo ikke Bubber-show"

"Guldtuben hylder voksne mennesker, der ankom i slutty tøj og talte om deres sexliv. Jeg tror ikke min optræden stod specielt udenfor", siger Anders Matthesen efter kritik.

storybild

Komikeren Anders Matthesen blev weekendens helt store samtaleemne efter sin optræden til Guldtuben lørdag aften, hvor han forklædt som internet-figuren Jannik Rundholdt roastede nogen af Danmarks største youtube-stjerner.

»Astrid Olsen siger ikke noget i sine videoer, hun sidder bare lige som Chaplin. Men så så jeg en, hvor hun snakkede, og så forstod jeg, hvorfor hun plejer at holde kæft. Lav et haul i en pornobutik, hvor du prøver det hele. Dét gider vi se«, lød det blandt andet fra Anden.

Hans optræden møder kritik fra flere kanter, bl.a. fra Fie Laursen, som mener, at Anders Matthesen var for grov til Guldtuben, og i øvrigt slet ikke var sjov.

»Det var et lidt mærkeligt indslag til et børnearrangement. At sige, at Astrid skulle prøve en dildo. Det var for meget. Der var piger på 12 år i salen, som slet ikke ved, hvad en dildo er. Og så får de at vide, at Astid, som virkelig er finpudset og god på You Tube, bare skal stikke en dildo op i sig selv. Det var for meget,« siger hun og tilføjer:

»Der sad små mennesker på helt ned til seks år og så det, og jeg synes, det var grænsen at vise dem en adfærd, hvor man sviner andre mennesker til. Jeg synes, det var mærkeligt, at der til et børnearrangement at promovere sex og dildoer,« siger hun til BTMX.

Anders Matthesen er ikke blevet forholdt Fie Laursens specifikke kritik, men siger til BTMX, at han ikke har megen forståelse for kritikken generelt.

»Hvis man spiller Johnny Gades disstrack af Fie Laursen, synger han blandt andet, at hun skal kneppe sig selv ihjel med dildo. Det har hun intet problem med. Albert Dyrlund synger blandt andet 'Ulla, du skal trille mine kugler'. Så jeg tror ikke, jeg har tilføjet noget til det univers, som deres seere ikke er vant til, siger Anders Matthesen.

»Man kan jo spørge sig selv, om små børn skal med til et show, hvor musikerne har danserinder med, som mere minder om strippere. Det er jo ikke Bubber-show det her. Guldtuben hylder voksne mennesker, der ankom i slutty tøj og talte om deres sexliv. Jeg tror ikke min optræden stod specielt udenfor«.

Anders Matthsen mener, at det er op til forældrene at holde styr på, hvad deres små børn ser på Youtube og andre steder på nettet. Noget, som han selv kæmper med, idet han har en lille søn.

»Lige nu prøver jeg at få min søn til at holde op med at synge 'Du skal slappes ihjel af en homoseksuel', som han har hørt i en sang om Fie Laursen, siger Anden.

Se Anders Matthesens roast her.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx