Her er 'Paradise Hotels' nye badejernHer er 'Paradise Hotels' nye badejern

Mød 25-årige Patrik Jensen fra Ishøj der er 'Paradise Hotels' nye badejern.

Deltagerne til 10. sæson af 'Paradise Hotel' er blevet afsløret og her kan du lære den 25-årige Patrick Jensen lidt bedre at kende.

Hvorfor har du meldt dig til 'Paradise Hotel'?

- Jeg har fulgt med gennem årene og synes, det er et super fedt program.

Er du med for at blive kendt?

- Nej, det bliver da sjovt at prøve, men det er mere spillet, jeg syntes var interessant.

Har du tænkt dig at udnytte det i nattelivet, når du kommer hjem?

- Ja, det bliver da helt sikkert fedt at få mere opmærksomhed, haha.

Du er jo rimelig pumpet. Hvordan har du fået sådan en krop?

- Jeg har trænet en del. Er lidt af en træningsfreak og render både nede i fitnesscentret og spiller en del fodbold. Og så sørger jeg ellers for at spise sundt. Det er jo faktisk 80 procent af det..

Hvad synes du om pigerne på hotellet?

- De ser alle sammen ret godt ud. Til at starte med, er jeg teamet op med Nikita, og det er jeg rimelig tilfreds med.

Hvordan reagerede din mor, da du sagde, du skulle være med?

- Hun var ikke særlig tilfreds. Min far var mere rolig og sagde, jeg bare skulle tage af sted og hygge mig. Min mor var måske bange for, at jeg kommer til at udstille mig selv, men hun faldt heldigvis ned, før jeg tog afsted.

Plejer du at gå meget i byen?

- Nej, for jeg har spillet meget fodbold på flere niveauer. Jeg har spillet lidt 1. division og 2. divisionsfodbold for Hvidovre. Så har jeg også brugt meget tid sammen med en kæreste. Men lige før jeg tog afsted til Mexico, gik jeg i træning og tog i byen fem weekender i træk.

Du har jo ikke måtte fortælle, at du var med i 'Paradise Hotel'. Hvad har været din dækhistorie?

- Jeg har fortalt, at jeg er taget til Tyrkiet, hvor mine forældre har en lejlighed.

Har du nogle derhjemmefra, du ikke håber kommer ind på hotellet?

- Jeg har en ekskæreste, som jeg gerne vil undgå. Så opstår der drama. Men jeg tror heldigvis ikke 'Paradise' er hende. Hun er også i gang med noget uddannelse.

Hvad vil du bruge pengene på, hvis du vinder?

- Jeg vil nok holde en lille fest med vennerne til at starte med, men ellers skal resten i banken til opsparing, så jeg kan købe et hus, når der engang skal stiftes familie.

Kunne du finde på at tage røven på din partner?

- Måske. Det er svært at sige.

Hvad med deltagelse i andre tv-programmer?

- Det kunne være sjovt at være med i 'Robinson', men jeg har ikke tænkt mig at gå realtiy-vejen. Sådan noget 'For lækker til love' er ikke rigtig mig.

Lær Patrik bedre at kende i videoeklippet øverst i artiklen.

Der er premiere på 'Paradise Hotel' sæson 10 mandag den 27. januar.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx