Af Jesper Vestergaard Larsen - 14/10-17 17:36

Skandale på international storfilm: Danske filmfolk har ikke fået lønSkandale på international storfilm: Danske filmfolk har ikke fået løn

Der er gået mere end to måneder, men en række filmfolk har stadig ikke fået løn for at medvirke i ny film.

storybild

Portræt af skuespiller Nikolaj Coster Waldau som blandt andet er med i Game of Thrones (Billede: Ólafur Steinar Gestsson)

Danske filmfolk har ikke fået løn for deres arbejde med Brian De Palmas film Domino. Dansk filmfond tilbageholder støtte.

En legendarisk instruktør, der skyder sin næste film i København med en dansk skuespiller i hovedrollen. Det lyder umiddelbart som en succeshistorie for dansk film, men optagelserne til 76-årige Brian De Palmas film DOMINO er endt i en speget sag om manglende lønudbetalinger.

Selvom optagelserne sluttede 9. August har de danske filmfolk endnu ikke fået deres løn.

»Det er meget ærgeligt, når der nu er tale om en international produktion, der skal styrke den danske filmbranche,« siger Rene Høyer Jørgensen, sekretariatschef i Film- og tv-arbejderforeningen.

Domino handler om en dansk politimand, der er på jagt efter manden, der myrdede hans partner. Nicolai Coster Waldau spiller hovedrollen. En del af optagelserne er foretaget på forskellige locations i København og Hellerup i samarbejde med det danske filmselskab Schønne Film. I alt har der været ni optagedage.

En række danske filmfolk har været med på produktionsholdet, men mange af dem har endnu ikke fået deres løn. Det oplyser FAF, der har kontaktet Schønne Film efter henvendelser fra utilfredse filmfolk.

»Det er store dele af holdet, der som udgangspunkt ikke har fået deres løn. Vi har foreløbigt fået 12 henvendelser. Nogen af dem har fået nogle af deres penge, efter vi har sendt breve, men ikke det hele. Optagelserne sluttede i august, så det er ret lang tid, folk har manglet deres løn. Det er meget usædvanligt, at folk ikke får deres penge,« siger Rene Høyer Jørgensen, der er sekretariatschef i FAF.

Hvor meget, de enkelte filmfolk mangler at få i løn, varierer, men det drejer sig ifølge Rene Høyer Jørgensen om beløb i størrelsesordenen 20.000-40.000 kr.

Når dele af filmen bliver optaget i København, hænger det sammen med, at Copenhagen Film Fund har skudt 2 millioner kroner ind i projektet.

Copenhagen Film Fund yder støtte til internationale film og danske film med internationalt potentiale. Formålet er blandt andet at styrke den danske filmbranche ved, at danske filmfolk kommer til at arbejde med store produktioner.

De manglende lønudbetalinger vækker bekymring i Copenhagen Film Fund, der har valgt at tilbageholde en del af støttebeløbet, indtil lønningerne er betalt. Det fremgår af en mail udsendt af Direktør i Copenhagen Film Fund, Thomas Gammeltoft. I mailen, som BT er i besiddelse af, fremgår det, at det både er produktionsholdet og leverandører af udstyr, der ikke har modtaget betaling. Schønne Film har til Thomas Gammeltoft oplyst, at årsagen er angiveligt et likviditetsproblem som skyldes, at en af filmens investorer er bakket ud.

Thomas Gammeltoft vil hverken be- eller afkræfte, at en del af støttebeløbet tilbageholdes, men siger til BT:

»Hvis ikke der kommer styr på det, er det en meget trist affære. Det gode er, at det er en film, som næsten er færdig, og derfor har vi tillid til, at der kommer penge ind på et tidspunkt,« siger Thomas Gammeltoft.

Det er ikke lykkedes BT at få en kommentar fra Michel Schønnemann, der ejer Schønne Film.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx