Af Mikkel Kofod - 05/01-17 09:34

De mest spændende nye tv-serier i 2017De mest spændende nye tv-serier i 2017

2017 byder på masser af nye tv-serier, der virker ualmindeligt lovende. Her er de fire mest lovende titler.

storybild

De seneste års mange gode tv-serier har betydet, at ankomsten af et nyt år i sig selv er en god nyhed, da det altid betyder, at der er nye spændende serier på vej – og i år er ingen undtagelse. 2017 byder på nye sæsoner af eksisterende serier som ’Game of Thrones’ og ’House of Cards’, men der kommer også en masse helt nye, spændende titler. Her er vores guide til de serier, du skal glæde dig ekstra meget til i år.

’Herrens veje’

Hvad: DR’s nye, store satsning til søndag aften. Med udgangspunkt i fortællingen om Kain og Abel undersøger serien danskernes eget forhold til religion.
Hvem: Adam Price, der også stod bag ’Borgen’, er hovedforfatter på serien, og Lars Mikkelsen og Ann Eleonora Jørgensen spiller forældrene i præstefamilien med to voksne sønner.
Premiere: Efteråret 2017 på DR1

’Taboo’

Hvad: London, 1814. Eventyreren James Keziah Delaney vender tilbage efter ti år i Afrika, og det eneste, han medbringer, er 14 stjålne diamanter og et ønske om at hævne sin far.
Hvem: Karismatiske Tom Hardy (’Mad Max: Fury Road’) spiller Delaney, og sammen med sin far, Chips Hardy, har han selv skrevet serien, der også er produceret af Ridley Scott (’Gladiator’).
Premiere: Den 7. januar på HBO Nordic

’Big Little Lies’

Hvad: ‘Desperate Housewives of Monterey’ kunne denne serie også hedde, da den er centreret om en flok rige kvinder i den californiske kystby, der gemmer på intriger bag de venlige smil.
Hvem: Der er virkeligt stærke kræfter foran og bag kameraet. Nicole Kidman, Laura Dern og Reese Witherspoon instrueres af Jean-Marc Vallée (’Dallas Buyers Club’)
Premiere: Den 20. februar på HBO Nordic

’The Deuce’

Hvad: Pornoindustrien var i 1970’erne og -80’erne samlet omkring det i dag så mondæne Times Square i New York, hvor ludere, lommetyve og kokainpushere fyrede den af inden HIV-bølgen.
Hvem: James Franco og Maggie Gyllehaal spiller med, men endnu vigtigere er det seriemesteren David Simon (’The Wire’, ’Show Me a Hero’), der står bag.
Premiere: I løbet af 2017 på HBO Nordic.

Mathilde fra 'Årgang 0' giver sit første interview: Sådan har jeg det i dag
Mathilde fra 'Årgang 0' giver sit første interview: Sådan har jeg det i dag

Denne hovedperson fra Friends synes danskerne er sjovest
Denne hovedperson fra Friends synes danskerne er sjovest

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx