Af - 21/10-14 22:47

Gift ved første blik: Sådan har Mie det i dagGift ved første blik: Sådan har Mie det i dag

Ægteskabet med Simon holdt ikke, men i dag har Mie fra "Gift ved første blik" det rigtig godt - og tror stadig på det 'arrangerede' ægteskab.

storybild

(Billede: DR)

Rigtig mange danskere heppede på Mie og Simon, da de blev smedet sammen i første omgang af "Gift ved første blik", der blev sendt på DR3 sidste år.

Og parrets ægteskab holdt da også, efter kameraet var holdt op med at rulle.

Men i marts i år gik de fra hinanden og blev skilt måneden efter. I dag snakker eks'erne ikke sammen.

Lars blev gift ved første blik: Jeg er overbevist om, at det går godt
Lars blev gift ved første blik: Jeg er overbevist om, at det går godt

I dag er Mie Barrett Sørensen kommet sig over bruddet og har det rigtig godt, fortæller hun til metroxpress.

- Jeg er et godt sted i mit liv, lyder det fra Mie, der til daglig arbejder som miljøingeniør.

Selvom ægteskabet til Simon ikke holdt, fordi de to med Mies ord var "alt for forskellige", er hun glad for, at hun medvirkede i eksperimentet, hvor en præst, en psykolog og en antropolog 'parrede' seks danskere, der aldrig havde mødt hinanden før.

- Jeg har lært rigtig meget om mig selv igennem hele processen og udviklet mig rigtig meget. Og så har jeg fundet ud af, hvad jeg gerne vil have ud af et parforhold, fortæller hun.

Simon og Mie fra DR's 'Gift ved første blik' er blevet skilt
Simon og Mie fra DR's 'Gift ved første blik' er blevet skilt

Mie er fuld af fortrøstning i forhold til de otte danskere, der er med i den nye omgang af "Gift ved første blik", der bliver sendt de næste tirsdage på DR1.

- Jeg tror stadig på, at det kan lykkes. Det er jo ikke unormalt at spørge familie og venner om hjælp til at finde en partner - det her er jo bare en lidt anderledes version. Så jeg tror på det - også selvom eksperterne ikke var så heldige i første sæson, griner hun med henvisning til at alle tre tv-ægteskaber endte i skilsmisse.

Mie savnede, at eksperterne havde snakket med deltagernes familie og venner for at få input til, hvem de hver især blev matchet med.

Skulle hun komme med et godt råd til de otte giftelystne danskere, vi netop nu kan følge i tv, er det helt simpelt:

- Kast dig helhjertet ud i det, men husk også at mærke efter, hvad DU selv synes - ikke kun hvad eksperterne og familien Danmark synes om det.

Prisen på din ring afslører holdbarheden af dit ægteskab
Prisen på din ring afslører holdbarheden af dit ægteskab

Mie og Simon blev seer-darlings, og dét lagde yderligere pres på forholdet:

- Vi gav det nok en chance mere, end vi burde have gjort. Hvis der ikke havde været det pres, havde vi nok ikke holdt så længe, mener Mie.

Mie glæder sig til at følge med i den nye sæson hjemme fra sofaen, men om hun har en ny kæreste at holde i hånden imens, vil hun ikke ud med.

- Det vil jeg holde lidt for mig selv, griner Mie hemmelighedsfuldt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx