Af - 11/09-13 11:36; Opdateret: 11/09-13 11:53

Skægget dame stiller op til Melodi Grand PrixSkægget dame stiller op til Melodi Grand Prix

Østrig har besluttet, at Conchita Wurst, en drag queen med skæg, skal være deres repræsentant til næste års Melodi Grand Prix.

storybild

Conchita Wurst er ikke drag queen, som de er flest. Han lader nemlig sit veltrimmede fuldskæg stå. (Billede: Polfoto/HG Maier)

Det bliver uden tvivl en skæg aften, når Melodi Grand Prix 2014 skal afholdes på Refshaleøen i København.

Det skal Østrigs bidrag i hvert fald nok sørge for. De stiller nemlig op med en skægget dame.

24-årige Conchita Wurst, født Tom Neuwurth, er drag queen, men modsat de fleste af hans ‘kollegaer’, har han (eller hun, om man vil) valgt at lade skægget stå sammen med den kraftige make-up.

LÆS OGSÅ: Video: Drag queen syr sine læber sammen i protest

Wurst var tæt på at være med allerede i dette års internationale Melodi Grand Prix, der som bekendt blev vundet af danske Emmelie De Forest. Han blev således nummer 2 ved Østrigs nationale show i 2012 med sangen ‘That’s What I Am’.

I år har man så valgt, at det er ham, der skal repræsentere landet, men endnu har man ikke besluttet, hvilken sang, han skal stille op med.

Tiden vil vise, om europæerne vil tage Wurst til sig, men det har de i hvert fald allerede gjort i Østrig, hvor den langhårede og -skæggede dame ved flere lejligheder har deltaget i diverse reality-programmer.

LÆS OGSÅ: Se hvem der skal stå for Grand Prix-show

Det er ikke første gang, en drag queen stiller op til den europæiske sangdyst. Fans kan nok huske, at Danmark stillede op med én af slagsen i 2007 i form af ‘DQ’, der dog ikke havde skyggen af skæg på kinderne.

Du kan opleve Conchita Wurst live, når Melodi Grand Prix løber af stablen til maj næste år. I mellemtiden kan du herunder se, hvordan det så ud, da han blev nummer to i 2012.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kronprins Frederik tog røven på...
bt.dk
Anfører Kjær støttede dopingdømt...
bt.dk
DMI: Så længe fortsætter varmen
bt.dk
Rektor efter aflysning af sidste...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx