Af Fie West Madsen - 06/04-17 06:21

Hollywood-stjerne i kæmpe fiasko: Ny film solgte kun én billetHollywood-stjerne i kæmpe fiasko: Ny film solgte kun én billet

Skuespilleren Shia LaBeouf klarer sig ikke godt med sin nyeste film.

Bildstrecke im Grossformat »

Skuespilleren Shia LaBeouf er kendt for store, pompøse actionfilm som 'Transformers' og 'Indiana Jones' samt for kunstneriske projekter som Lars von Triers 'Nymfomaniac' - og for at tage en pose over hovedet. Men et af skuespillerens seneste projekter bliver sandsynligvis ikke noget, han bliver husket synderligt for.

Filmen 'Man Down', hvor Shia LeBeouf spiller en soldat hjemvendt fra krigen i Afghanistan, har netop haft premiere i Storbritannien, og her fik filmen langtfra en prangende modtagelse.

Ifølge ComeScore, der overvåger biograftal i Storbritannien og Irland, så har filmen nemlig kun solgt en eneste billet i hele Storbritannien, skriver Variety og flere internationale medier.

CHOK: Hollywood-stjerne anholdt for overfald
CHOK: Hollywood-stjerne anholdt for overfald

Filmen har indtjent syv pund over weekenden, hvilken svarer til godt 60 danske kroner - og samme pris som en enkelt biografbillet i Storbritannien. Noget tyder altså på, at det ikke just vrimler med Shia LaBeouf-fans i det britiske.

Det skal dog nævnes, at filmen også kun blev vist i en enkelt biograf i Reel Cinema i Burnley nord for Manchester, og filmen blev udgivet digitalt samtidig med den britiske premiere.

Udover Shia LaBeouf har 'Man Down' andre store navne som Gary Oldman og Kate Mara på rollelisten, men heller ikke de to har altså kunnet lokke flere mennesker i biografen i Burnley.

Dansk instruktør: Sådan er det at arbejde sammen med Shia LaBeouf
Dansk instruktør: Sådan er det at arbejde sammen med Shia LaBeouf

'Man Down' havde en lignende premiere i USA sidste år, hvor filmen også kun blev udgivet i ganske få biografer, samtidig med at den blev udgivet on demand. I hjemlandet klarede filmen sig dog noget bedre, og ifølge Variety indtjente den lidt over tre millioner kroner på amerikansk jord.

Filmen blev også sidste år vist på filmfestivalerne i Venedig og Toronto, men har generelt modtaget dårlige anmeldelser.

De britiske filmkritikere tager heller ikke godt imod filmen. Under overskriften 'Usammenhængende, sindsforvirret PTSD-drama er en fornærmelse for intelligensen - og Shia Labeouf' giver The Telegraphs anmelder blot filmen en enkelt stjerne.

LÆS OGSÅ: Skuespiller undskylder udskældt film: Jeg smed det hele på gulvet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx