Af Maria Christine Madsen - 29/11-17 12:16

En af de største skuespillere stopper karrieren: Nu afslører Hollywood-stjernen årsagen bagEn af de største skuespillere stopper karrieren: Nu afslører Hollywood-stjernen årsagen bag

Han betragtes som en af verdens største skuespillere. Alligevel har han valgt at sige stop og forlade livet foran kameraerne. Nu fortæller han for første gang, hvorfor han traf beslutningen.

storybild

Daniel Day-Lewis har valgt at stoppe sin karriere helt. Her ses i 2013, hvor han vandt en Oscar-statuetten for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle som præsident Abraham Lincoln i filmen 'Lincoln'. (Billede: PAUL BUCK)

Tre Oscar-statuetter, tre BAFTA Awards, to Screen Actors Guild Awards, en Golden Globe og et utal af nomineringer.

Selvom den britiske skuespiller Daniel Day-Lewis gennem sin lange karriere har været selektiv i sine valg af roller, har han opnået stor anerkendelse.

Derfor kom det bag på de fleste, da han i sommer i en alder af 60 år annoncerede, at han var færdig. Når hans næste film - 'Phantom Thread' - får premiere i slutningen af december, er det slut.

ARKIVFOTO af Daniel Day-Lewis i filmen 'There Will Be Blood' fra 2008. (Billede: HO)

I et nyt interview med det amerikanske magasin W afslører han, at han blandt andet traf beslutningen fordi, 'Phantom Thread' var svær at lave og tog hårdt på både ham og filmens instruktør, Paul Thomas Anderson.

»Før jeg lavede denne film, vidste jeg ikke, at jeg ville stoppe med at spille skuespil,« siger Daniel Day-Lewis og fortsætter:

»Jeg ved, at både Paul og jeg grinte meget, før vi lavede filmen. Og så stoppede vi med at grine, fordi vi begge blev overvældet af en følelse af tristhed. Det kom bag på os begge. Det var ikke gået op for os, hvad vi havde skabt. Det var svært at leve med. Og det er det stadig.«

ARKIVFOTO fra 1990, hvor Daniel Day-Lewis vandt en Oscar for sin rolle i filmen 'Min Venstre Fod'. (Billede: SCOTT FLYNN)

Der var rollerne som Abraham Lincoln i Steven Spielbergs 'Lincoln' fra 2012, som en sølvgraver, der finder olie, i 'There Will Be Blood' fra 2007 og som spastisk lammet maler og forfatter i 'Min venstre fod' fra 1987, der indbragte Daniel Day-Lewis de tre Oscar-statuetter.

I gennem sin mere end 40 år lange karriere har han udviklet sig et ry som rendyrket method-actor, der ikke går på kompromis. Det kom blandt andet til udtryk, da han indspillede 'Den sidste mohikaner', hvor han lærte at flå de dyr, han fangede, og som forberedelse til rollen som slagter i 'Gangs of New York' hyrede han cirkusartister til at lære ham at kaste med knive. Under indspilningen af filmen fik han lungebetændelse, men han nægtede at tage varmt tøj på, fordi han som fattig i filmen ikke ville have haft varmere tøj.

Det er ikke første gang, han har trukket sig fra filmverdenen. Tidligere har han holdt lange pauser mellem de film, han har valgt at medvirke i. Blandt andet forsvandt han i slutningen af 1990'erne, fordi han i stedet for skuespillet valgte at stå i lære hos en berømt skomager i Firenze.

Daniel Day-Lewis med sin hustru Rebecca Miller. De har to sønner - Ronan og Cashel - sammen. Fra et tidligere forhold har Daniel Day-Lewis også sønnen Gabriel.   (Billede: JASON REDMOND)

Men efter en pause er han altid vendt tilbage til skuespillet. Det kommer dog ikke til at ske igen denne gang, forklarer han.

»Jeg gruer for det alt for brugte ord 'artist', men der er noget af ansvaret, som artister har, der hang over mig. Jeg har brug for at tro på værdien i det, jeg gør. Arbejdet kan virke afgørende. Endda uimodståeligt. Og hvis publikum tror på det, så burde det være godt nok for mig. Men det er det på det seneste ikke,« forklarer Daniel Day-Lewis til magasinet W.

»Jeg vidste, det var ukarakteristisk at udsende en udtalelse (om karrierestoppet, red.). Men jeg ønskede at trække en streg i sandet. Jeg ville ikke blive trukket ind i et andet projekt. Hele mit liv har jeg talt om, hvordan jeg ville stoppe som skuespiller, og jeg ved ikke, hvorfor det er anderledes denne gang, men impulsen slog rod i mig, og det blev en tvang. Det var noget, jeg blev nødt til at gøre.«

Han har dog ikke fået det bedre endnu, efter han valgte at annoncere, at han var færdig.

»Ikke endnu. Jeg har en stor sorg. Og det er den rigtige måde at føle på. Det ville være underligt, hvis jeg bare helt lykkelig tog et skridt ind i et helt nyt liv. Jeg har været interesseret i skuespil, siden jeg var 12 år, og dengang blev alt andet end teater kastet ind i skyggen. Da jeg begyndte, var det et spørgsmål om frelse. Nu ønsker jeg at udforske verden på en anden måde.«

Daniel Day-Lewis ses her på den røde løber i 2008. (Billede: MARIO ANZUONI)

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx