Af - 10/12-13 18:20

Skal du se 'Hobbitten 2'? Læs vores interview med den nye elver-babeSkal du se 'Hobbitten 2'? Læs vores interview med den nye elver-babe

Metroxpress var med, da stjernerne fra den nye Hobbitten-film mandag eftermiddag gav interview i Berlin.

storybild

(Billede: PR Foto)

Berlin den 9. december. Verdenspressen, metroxpress inklusiv, er inviteret til interviews med stjernerne fra den nye Hobbitten-film. Dette er båndudskriften fra mødet med filmseriens nye, kvindelige stjerne...

Hobitten til mx.dk: Derfor skal du se 'Hobbitten 2'
Hobitten til mx.dk: Derfor skal du se 'Hobbitten 2'

- Hallooooo(meget lys tyroler-stemme).Var det rigtig udtalt? Jeg kan også sige 'danke schön' og 'tschuss', haha, nå hvem vil starte?

'Hobbitten'-instruktør Peter Jacksons nye darling, den 34-årige canadiske skuespiller Evangeline Lilly, indtager hotelværelset i centrum af Berlin med højt humør og udslået hår. Hun er i den grad klar på at tale om sin rolle som elver-pigen 'Tauriel', der en af de nye karakterer i anden del af eventyret om 'Hobbitten'.

Dragen Smaug er landet i Berlin
Dragen Smaug er landet i Berlin

Vi sidder 10 stirrende journalister rundt om bordet. Fløjet ind fra hele verden for at tale med stjernerne, der hver især giver 10 minutters audiens.

En kvindelig engelsk journalist lægger ud:

- Hvordan var det at gå til audition hos Peter Jackson?

- Hm...Jeg gik ikke til audition. Peter ringede til mig, mens jeg var på barsel. Han spurgte, om jeg ville være med, og jeg var sådan: 'hell yeah!' Så jeg var ret heldig, må man sige.

- Din karakter er jo ikke med i bogen. Hvordan har du det med det?

- Jeg var sådan 'whaaaaat'. Folk vil lynche mig for det. Og de er allerede i gang. Der er så meget had online. Men altså, vi lever i 2013 ikke 1957. Karakteren er nødvendig. Heldigvis har jeg hørt, at når folk har set filmen, giver de bagefter udtryk for, at de synes, jeg passer ind i universet.

- Hvordan forberedte du dig på rollen?

- Træning, træning, træning. Når man træder ind i Peter Jacksons eventyr-univers, skal der trænes en del. Både med sværd, bue og så skulle jeg lære at tale med den rigtige accent. Jeg havde kun en måned at træne i, så det var ret intens.

Evangeline Lillys assistent(eller hvad hun nu var) kommer ind med en kop te.

- Man skal altså til England for at finde en god kop te. Hvis ikke man brænder sig, når man stikker fingeren ned i koppen, så er den ikke god, haha.

Hun kigger tilbage på den tyske journalist, som spurgte til hendes forberedelser.

- Undskyld. Ja, jeg trænede meget. Men jeg havde jo samtidig lige født, så der skulle også være kræfter til at amme. Når man ammer har man brug for mange kalorier til at producere mælk, så det var noget af en udfordring at følge med min søns appetit, samtidig med at jeg skulle bruge så mange kræfter på settet.

Nørdelykke: Legolas flirter med Arwen
Nørdelykke: Legolas flirter med Arwen

En engelsk journalist spørger, hvordan hun levede sig ind i sin rolle, nu der ikke var nogen karakter fra bogen at kigge efter.

- DU VED, HVAD JEG TALER OM!, udbryder Evangeline Lilly, der taler om sin te.

- Vi kan dog finde ud af at lave øl, forsvarer den tyske journalist sit hjemland.

- Ja og brød. Det er fantastisk, fortsætter Evangeline Lilly og undskylder igen sin tendens til at komme væk fra et spørgsmål.

- Hvad var det, du spurgte om?

- Hvordan du fandt frem til din karakter?

- Manuskripforfatterne havde jo lavet en stor del af arbejdet. Men så læste jeg også meget af Tolkiens nyere bøger, hvor der er mange kvinder i...

Det var faktisk en befrielse, at min karakter ikke var med i bogen. Jeg har ondt af Martin Freeman (skuespilleren, der spiller hobbitten Bilbo Sækker, red.). Jeg synes, han er perfekt castet, men mens vi filmede, tænkte jeg meget på, hvor meget han skal leve op til alles ide om, hvordan Bilbo skal være. Det pres havde jeg ikke.

Så mange milliarder koster det at lave Hobbitten
Så mange milliarder koster det at lave Hobbitten

En new zealansk journalist spørger, hvordan det var at arbejde sammen med Orlando Bloom(der igen har trukket i elver-kostumet for at spille rollen som Legolas, som vi lærte at kende i 'Ringenes Herre', red.)

- Forfærdeligt! Tænk at skulle se på det ansigt hele dagen, haha. Nej, han var fantastisk. Jeg ved ikke, hvor mange af jer, der har mødt ham, men han er bare så varmhjertet og oprigtig. Ingen arrogance.

I den nye film spirer der et romantisk trekantsdrama imellem Evangeline Lillys figur, Orlando Blooms Legolas og en dværg. En journalist spørger, om hun synes, det er realistisk, at en elver-pige kan falde for en dværg.

- Haha, jeg ved, det troværdigt, for Tolkien skrev selv en historie om det senere i sin karriere. Vi er vant til at se kærlighedshistorier mellem rige overklassekvinder og sorte fattige mænd. Det tror vi på. Så ser vi en høj, kvindelig elv forelske sig i en lille dværg. Det kan jeg godt lide

Nyt hjem? Flyt ind i et vaskeægte hobbit-hus
Nyt hjem? Flyt ind i et vaskeægte hobbit-hus

Evangeline Lillys assistent træder endnu engang ind i rummet. Denne gang for at sige, at vores tid er gået.

- Det var ærgerligt. Nu var min te ellers lige blevet klar til at drikke. Sådan kan det gå. Kan I have det godt.

Evangeline Lilly kan oplevese som elver i 'Hobbitten - Dragen Smaugs ødemark' fra i morgen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx