Af Mathias Tuxen - 22/07-17 17:14

'Alene Hjemme'-stjerne John Heard er død'Alene Hjemme'-stjerne John Heard er død

Den 72-årige Hollywood-skuespiller blev fredag fundet død i Palo Alto i Californien.

storybild

John Heard. Billedet her er fra den 7. maj 2015.


(Billede: Harmony Gerber)

Det skriver det amerikanske blad Variety, der har fået dødsfaldet bekræftet af Santa Claras retsmedicinske kontor.

Det velkendte ansigt fra 'Alene Hjemme'-filmene blev angiveligt fundet død på et hotel af rengøringspersonalet, skriver TMZ.Politiet skulle ifølge det amerikanske medie være blevet tilkaldt til hotellet, hvor John Heard var blevet erklæret død. Lørdag eftermiddag er dødsårsagen endnu ikke blevet fastslået.

John Heard blev 72 år og efterlader sig tre børn.

TMZ har talt med skuespillerens repræsentant, der fortæller, at John Heard onsdag havde gennemgået en mindre rygoperation, som han de efterfølgende dage kom sig efter på hotellet.

John Heard har i sin 43 år lange karriere optrådt i talrige film og tv-serier, men han er i dag kendt for især én bestemt rolle. I begyndelsen af 90’erne spillede John Heard faderen, Peter McAllister, i den succesfulde komedie 'Alene Hjemme' og 'Alene Hjemme 2'.

Han blev desuden nomineret til en Emmy for sin gæsterolle i den amerikanske dramaserie 'The Sopranos' i slut 90’erne.

John Heard har på sit CV også roller i tv-serier som 'CSI: Miami', 'Prison Break' og 'Battlestar Galactica'.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu rammer den nye Stars-film...
bt.dk
BT erfarer: Brøndby betaler 11...
bt.dk
Sødt billede: Johanne Schmidt-Nielsen...
bt.dk
Støjberg-opgør i Venstre: Det havde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx