Af Mick Allerup Jensen - 19/08-17 22:27; Opdateret: 20/08-17 17:23

Denne sandhed ændrer måske hele din forståelse af 'Løvernes Konge'Denne sandhed ændrer måske hele din forståelse af 'Løvernes Konge'

Hardcore fans af Disneys 'Løvernes Konge' har længe diskuteret det, og nu lader det til, at der kommer klarhed over forholdet mellem Simbas far, Mufasa, og den onde Scar.

storybild

(Billede: Mogens Ladegaard)

Lad os tage et kort resumé til dig, der måske ikke har set filmen i lang tid.

Den lille Simba skal overtage sin fars titel som løvernes konge på Kongesletten, når han bliver stor. Desværre udtænker den onde Scar et plot sammen med hyænerne og dræber Simbas far, Mufasa. Efter Mufasas død bilder Scar Simba ind, at den lille unge selv er skyld i faderens død. Simba flygter ulykkelig ud i junglen (hvor han møder Timon, Pumba). Scar indtager kongetronen, fordi de andre dyr tror, at både Simba og Mufasa er døde. Til sidst vender Simba hjem sammen med Nala og tager kampen op mod Scar og bliver løvernes retmæssige konge.

Men er de to hanløver, Mufasa og Scar, brødre, som så mange går rundt og tror? Nej, det er de faktisk ikke. Det afslører instruktør Rob Minkoff og producer Don Hann i et interview med HelloGiggles.

- Vi talte om, at det var meget sandsynligt, at Scar og Mufasa ikke havde de samme forældre. Sådan som løverne lever i naturen er, at når hanløven bliver gammel, kommer der en ny løve og dræber lederen af flokken. Det gør at hunløverne kommer i brunst. Så dræber den nye løve kongen - og så dræber han alle ungerne. Nu er han den som styrer flokken, forklarer Minkoff og Hann til HelloGiggles.

Men der findes også flokke, hvor to hanner lever side om side, forklarer de. I sådan en flok vil den ene hanløve altid stå i skyggen af den anden, og det forklarer måske, hvorfor Scar er så grådig efter at blive konge.

- Vi prøvede at bruge disse dyre-fakta til at understøtte historien, så vi fandt lidt ud af, at Scar og Mufasa ikke rigtig kunne være fra den samme genpulje. Faktisk siger Scar det. Der er en replik, hvor han siger “Jeg er fra den lave ende af genpuljen”.

Det sker, når Mufasa bliver sur på ham, fordi han ikke tropper op til Simbas kroning.

Mufasa og Scar er altså ikke brødre. De er to hanner i samme flok med et ulige magtforhold, hvor Scar får nok og slår overhannen ihjel.

Der har du det. Skaberne af filmen har talt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx