Af Sebastian Kirk - 24/04-18 22:22

Tarantinos nye film bliver 'det tætteste' han har lavet på 'Pulp Fiction'Tarantinos nye film bliver 'det tætteste' han har lavet på 'Pulp Fiction'

Quentin Tarantino kalder sin kommende film for 'det tætteste på Pulp Fiction', han har lavet siden kultklassikeren.

storybild

Quentin Tarantino i 2014. (Billede: ALBERTO PIZZOLI)

Hvis man besøger Hollywood inden for den nærmeste fremtid, vil det formentlig være ligesom at rejse 50 år tilbage i tiden.

Filminstruktøren Quentin Tarantino har nemlig tænkt sig at forvandle filmbranchens hovedstad til sit gamle selv, som den så ud i 1969, når han skal indspille sin kommende film 'Once Opun a Time in Hollywood'.

Natten til tirsdag dansk tid løftede han lidt af sløret for filmen, der kommer til at foregå, mens Charles Mansons morderiske kult hærgede i området.

»Sony og jeg vil udkomme i biograferne med den mest spændende stjernedynamik siden Paul Newman og Robert Redford,« sagde Tarantino ifølge Hollywood Reporter, da han sammen med Leonardo DiCaprio gik på scenen på hotellet Caesars Palace i Las Vegas.

'Stjernedynamikken', han refererer til, kommer til at skinne mellem to af Hollywoods største navne i form af netop Leonardo DiCaprio og Brad Pitt. Tarantino har arbejdet med begge to tidligere, men aldrig før har de optrådt side om side i samme film.

»Det er svært at tale om en film, som vi ikke har lavet endnu, men jeg er utroligt spændt på at arbejde sammen med Brad Pitt,« lød det fra DiCaprio.

»Det er et af de mest fantastiske screenplays. Og vi vil gøre vores bedste for, at filmen bliver fantastisk,« supplerede den garvede stjerne.

Quentin Tarantino (tv.) og Brad Pitt har tidligere arbejdet sammen på filmen 'Inglorious Basterds'. Nu genoptager de samarbejdet - og tager lige Leonardo DiCaprio med på slæb. (Billede: MICHAEL KAPPELER)

Tarantino smed i øvrigt lidt af en teaser til sine mange fans ved at beskrive 'Once Opun a Time in Hollywood' som »nok det tætteste, jeg har lavet siden 'Pulp Fiction'«.

Foruden DiCaprio of Pitt er det hidtil 'kun' Margot Robbie og Zoë Bell, der figurerer på rollelisten. Filmen ventes at udkomme om godt et år.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Casper var afhængig af Treo: 'Jeg...
bt.dk
Rystende teori om spøgelsesflyet: 'Vi...
bt.dk
Michael Rasmussen indrømmer: Jeg var...
bt.dk
David Copperfield for retten i USA...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx