Af Katrine Frederikke Wandrup,Esben Drachmann Rasmussen - 25/10-17 11:17; Opdateret: 26/10-17 09:26

Det ser du ikke på tv: 12 ting du ikke vidste om Den Store BagedystDet ser du ikke på tv: 12 ting du ikke vidste om Den Store Bagedyst

Den Store Bagedyst er i fuld gang.

storybild

Deltagerne i Den Store Bagedyst 2017. (Billede: Presse)

Onsdag efter onsdag disker deltagerne i Den Store Bagedyst op med mere eller mindre vellykkede kager. Men er det svært at komme med i programmet og kender deltagerne egentlig udfordringerne på forhånd? Det svarede BT på i forbindelse med en tidligere sæson, men hvis du har glemt dem, kan du genlæse dem her:

1) Inden første program i hver sæson bliver deltagerne inviteret til en visning af første afsnit hos DR. Det er stort set altid et stort grineflip fra start til slut for deltagerne at se sig selv i tv første gang.

2) I DR's køkkener er der alt det udstyr, deltagerne kunne tænke sig. Alligevel tager de flere kufferter med bagegrej med. De foretrækker at bruge det udstyr, de er vant til.

3) 50 timers råbånd bliver der optaget til hvert afsnit på 1 time.

4) Deltagerne skal selv tage specielle ingredienser med, men de bliver betalt af DR. I køkkerner er der basisingredienser som mel, mælk, æg og sukker til rådighed ad libitum. Der er dog stor forskel på, om en marcipan er fra Odense eller Anthon Berg, og derfor skal de selv tage ingredienser med for at være på den sikre side.

5) Deltagerne øver sig meget på de kendte udfordringer i programmet.

6) Temaet for det enkelte afsnit er kendt for deltagerne inden programmet. De forsøger på den baggrund ofte at gætte sig til, hvad den hemmelige udfordring er. Nogle lykkedes det. Andre gange ikke.

7) Ud af i alt 500 ansøgere ender 20 udvalgte i en sidste auditionfase i et skolekøkken i Aarhus, hvor de får en hemmelig udfordring. Sidste gang skulle de lave medaljer.

8) Der er kun koldt vand til rådighed i Bagedyst-køkkenerne. Til gengæld står der opvaskere på spring til at vaske deltagernes grej op og give dem det tilbage igen straks.

9) Deltagerne må ikke hjælpe hinanden. De må låne deres køkkenudstyr eller ingredienser ud, men de må ikke vise dem, hvordan de udfører ting i køkkenet eller give hinanden gode råd.

10) Det er deltagernes eget tøj, de har på i programmerne. Men de bliver bedt om at vælge noget farvestrålende til optagelserne, for at gøre programmerne festlige at se på.

11) Programmet er baseret på det prisvindende BBC-program 'The Great British Bake Off', der blev vist første gang i sommeren 2010.

12) Konceptet er solgt til 15 forskellige lande. Australien, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Holland, Norge, Polen, Sverige, Tyrkiet, Ukraine og USA.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx