Af Cana Buttenschøn - 06/04-18 20:31

Cana Buttenschøn efter sin skilsmisse: 'Hvordan nogen kan tro, at det er okay at omtale andre mennesker på den måde'Cana Buttenschøn efter sin skilsmisse: 'Hvordan nogen kan tro, at det er okay at omtale andre mennesker på den måde'

BLOG: - Jeg får den samme kommentar igen og igen - hold nu kæft!

storybild

Det er lidt mere end et halvt år siden, jeg blev skilt fra mine børns far, som jeg har tilbragt omtrent en tredjedel af mit liv sammen med. Folk bliver hele tiden skilt, og dybt naivt kan jeg nu se, at jeg ingenlunde havde fattet, hvor vild en proces det er at gå igennem sådan en omgang. På godt og på ondt, vel at mærke.

Jeg har fået flere grå hår, end jeg kan overskue at tælle, imens mit smil trodsigt, men kontinuerligt er blevet bredere. Nårh ja, og så har jeg tabt mig et par buksestørrelser.

Det første hører jeg, til trods for at det er de færreste kvinder på 31 år, der har ligeså mange grå hår som mig, sjældent noget om eller for. Formentlig fordi folk er høflige. Sidstnævnte, til gengæld. Hold. Nu. Kæft.

Det er selvfølgelig helt fint og endda dejligt, når nogen enten anerkender mit vægttab eller ytrer bekymring for, om det er en utilsigtet bivirkning ved at blive skilt nærmere end et ønske om at have et mindre mål om taljen, men det kammer simpelthen over, når folk begynder at have en decideret holdning til min vægt.

»Hvor er du dog blevet tynd. Du var meget pænere før,« er en sætning, jeg både har hørt og læst om mig selv i flere sammenhænge. Og selvom det med garanti - og min naive tro på folks gode intentioner – kommer fra et godt hjerte og en genuin, omend misforstået, omsorg, så forstår jeg simpelthen ikke,

Lad os nu antage, at det modsatte var sket oven på min skilsmisse; at jeg havde taget 10 kilo på. Eller gys, måske endda mere. Ville folk – fremmede endda - så også have fortalt mig, at jeg godt nok var blevet tyk? Og at jeg var pænere før? Jeg tror det næppe.

Faktisk har jeg en fornemmelse af, at jeg måske nærmere – i hvert fald på mine egne sociale medier – i højere grad ville blive hyldet. I hvert fald i det tilfælde, at jeg selv omfavnede min øgede kropsvægt, for hvem kan ikke lide en kvinde med former, som står ved sit bløde udseende? Det er oppe i tiden – og heldigvis for det!

Selvfølgelig kan man ikke tillade sig at kommentere på den lille ekstra frikadelle på lårene eller den bløde dej på maven, som hober sig op i takt med, at kiloene stiger an. Det er en privat sag, og hvis man selv er glad, så er det selvfølgelig helt fint at have lidt ekstra til gården, gaden og alle byens børn.

Ligesom det for pokker også burde være det, når det modsatte – som tilfældet tilsyneladende er hos mig – gør sig gældende. Ja, jeg har tabt mig og ja, du synes måske, jeg er blevet (for) tynd, men jeg er glad, og jeg synes faktisk, at du skal blande dig langt udenom og tie stille, hvis ikke du har noget pænt at sige.

Og hey, jeg synes i alle tilfælde at du ser godt ud. I hvert fald når du smiler.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
23-årige Maria er kristen og går med...
bt.dk
Mattias Hundebøll afslører særligt...
bt.dk
Bill Cosby dømt for sexovergreb: 'Jeg...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx