Af Lars Dinesen - 26/09-17 19:28

Stjerne i Netflix-hitserie: Vi bliver nødt til at stoppe, det er for farligtStjerne i Netflix-hitserie: Vi bliver nødt til at stoppe, det er for farligt

Hovedrollen i Netflix' storhit Narcos mener, at det er for farligt at skyde optagelser til serien, hvis man ikke finder en måde at beskytte skuespillere og filmhold. Udmeldningen kommer i kølvandet på, at et medlem af filmholdet blev dræbt af adskillige skud i Mexico.

storybild

Arkivfoto (Billede: JOHN MACDOUGALL)

Det siger stjernen overfor det amerikanske sladdermedie TMZ.

Drømmene kan meget vel være på vej til at briste for fans af Netflix-serien Narcos. Den chilensk-fødte skuespiller Pedro Pascal har sagt, at man bliver nødt til at droppe næste sæson om de sydamerikanske narkokarteller, hvis produktionsholdet ikke kan finde en betryggende måde til at få optagelserne i hus.

»Vi kan ikke gøre det, hvis det ikke er sikkert. Det handler om liv, det her,« siger den 42-årige skuespiller til det amerikanske medie og forsætter:

»Hvis man vil forsætte, så må man finde en sikker måde at gøre det på.«

Bekymringen kommer efter at den 37-årige velrenommerede location-manager Carlos Muñoz Porta blev fundet dræbt den 11. september. Hans lig blev fundet i det afsidesliggende sted i nærheden af byen San Bartolo i Actopan. Et område, der er kendt for sin skyhøje mordstatistik. Myndighederne har svært ved at opklare mordet.

Den dræbte arbejdede på Narcos' fjerde sæson, der efter sigende skal handle om det berygtede mexicanske Juarez-kartel, mens sæson tre handlede om storhedstiden og faldet for det colombianske Cali-kartel, og om, hvordan krigen imod narko flyttede til Mexico.

Den 37-årige lokationsspejder var en erfaren professionel, der i sin karriere nåede at finde de helt rette kulisser til film som Sicario, Spectre, Fast & Furious og Mel Gibsons Apocalypto.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx