Af David Andersen - 03/04-18 17:38

Kontroversielt sex-realityprogram kommer nu i dansk udgaveKontroversielt sex-realityprogram kommer nu i dansk udgave

Ingen konkurrencer, ingen udstemninger. Kun smukke mennesker, der dyrker sex. Programmet 'Ex on the Beach' kommer nu til Danmark.

storybild

Danmrks mest sex-orienterede reality-program 'Paradise Hotel' får fremover en seriøst rival til den titel. Det kontroversielle program 'Ex on the Beach' kommer nemlig allerede fra i år i en dansk udgave.

Det afslører Discovery Networks Danmark i en pressemeddelelse.

»Vi har længe kigget efter et realityformat, som kunne noget nyt. 'Ex on the Beach' er reality, når det er allerbedst. Her er ikke nogen konkurrencer eller præmier og dermed heller ikke nogen taktiske alliancer eller spil for galleriet. Der er heller ikke nogen, der kan stemmes ud. Det hele styres fra kulissen, og deltagerne ved aldrig, hvem der ryger ud eller hvorfor, og ikke mindst hvilken ekskæreste der er den næste til at træde op af vandet. Det er kort sagt en kunstig verden med ægte følelser - en soap med rigtige mennesker om man vil«, siger Anne Garlichs, der er Programdirektør for Discovery Networks Danmark, i pressemeddelelsen.

Programmet blev undfanget i England i 2014, og har siden bredt sig hastigt til resten af verden. Og Anne Garlichs er sikker på, at det bliver en succes i Danmark.

- Der er en stærk genkendelse i emnet ekskærester. Alle har dem. Dem som man gerne vil undgå, dem man hader, og dem man drømmer om i hemmelighed. At møde kærlighed fra fortiden er skræmmende, pirrende og noget alle danskere kan relatere til, siger hun.

Den store mængde sex i 'Ex on the Beach' har forarget mange i USA, og deltagerne har været nødt til at forsvare konceptet, skriver Huffington Post.

I det danske program bildes otte unge danskere ind, at de skal af sted til Mauritius for at deltage i et klassisk dating-program. Men efter ankomsten afsløres det, at de alle bliver konfronteret med en ekskæreste. Nogle af eks'erne er der for at få hævn, mens andre håber på at blive genforenet med den tidligere partner.

Programmet bliver vist på Kanal 4 og streamingtjenesten Dplay, og premieren er senere på året, oplyser Discovery.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Han hedder James - og er et godt bud...
bt.dk
Særligt én type kvinder får aborter...
bt.dk
Chelsea Clinton og Ivanka Trump var...
bt.dk
Medie: Sådan var Aviciis sidste dage...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx