Af - 12/10-14 15:25; Opdateret: 13/10-14 11:14

Ærgerlig historiker: Derfor fejler ‘1864’Ærgerlig historiker: Derfor fejler ‘1864’

Den største danske tv-satsning nogensinde er glimrende drama, men tro ikke at den skildrer virkeligheden, lyder det fra historiker.

storybild

'1864' har premiere i aften på DR1. (Billede: Polfoto/PR-foto)


I aften vil en stor del af danskerne sidde klar foran skærmen for at følge instruktør Ole Bornedals nye dramasatsning ‘1864’.

Serien skildrer den dansk-tyske strid om Slesvig-Holsten, men rammer desværre ved siden af som historisk fortælling, fortæller inspektør på Tøjhusmuseet og historiker med flere bøger om 1864 og ansvarlig for museets udstilling om 1864, Jens Ole Christensen.

- Serien giver os et billede af krigen i 1864, som drevet af en flok vanvittige politikere, der kaster Danmark ud i en vanvittig krig. At den virkelige drivkraft i krigens forhistorie er en fuldstændigt vanvittig dansk nationalisme, siger Jens Ole Christensen og uddyber:

- Det er jo en meget, meget groft forsimplet fortælling om, hvad det egentlig er, der fører frem til krigen i 1864. Det giver meget mere mening som en samtidskommentar end som en historisk skildring, siger han.

Han ærgrer sig over, at Ole Bornedal har valgt at blande nutidens politik sammen med, hvad der virkelig skete for 150 år siden.

- Der er nogle alt for stærkt politiserende tråde til nutidens diskussioner, hvilket er ærgerligt, da det sker på bekostning af de historiske realiteter i 1864. Serien er vinklet på en måde, så du får nogle klare associationer til nutiden. Det er svært at forstå den på en anden måde, end som en kommentar til dansk udenrigspolitik i nutiden.

TV: Prins Joachim og Lars Løkke fortæller om sidst de var i krig
TV: Prins Joachim og Lars Løkke fortæller om sidst de var i krig

DR’s store millionsatsning anklages for at skævvride historien
DR’s store millionsatsning anklages for at skævvride historien

Jens Ole Christensen understreger, at han ikke anfægter ‘1864’ som dramaserie. Men han håber, at danskerne selv vil læse op på krigens historie, så man vil få et mere nuanceret billede.

- Det tegner til at blive en fantastisk dramaserie, men jeg synes, det er ærgerligt, at det historiske ikke rigtig lykkes i den. Som en stor spiller på medieområdet har Danmarks Radio et ansvar for at gøre os klogere på vores historie, og det er jeg altså ikke sikker på, at denne serie gør, påpeger han.

Uheldigt: DR's milliondyre TV-serie gik i sort
Uheldigt: DR's milliondyre TV-serie gik i sort

Politisk kritik af ‘1864’:
- Det synes klart, at Bornedal tager udgangspunkt i vor nutid og Danmarks engagement i Afghanistan. Det fremgår jo ganske tydeligt. Han fremstiller så 1864 som om, at ulykkerne skyldtes vanvittige nationalistiske danske politikere, og sammenligningen til nutiden ligger lige for. Det er at politisere. - Pia Kjærsgaard (DF) til Berlingske Tidende.

- Det storpolitiske spil, hvor Danmark var oppe imod Det Tyske Forbund, er stort set faldet bort, så man ikke forstår den politiske sammenhæng, og at Danmark var oppe imod stærke kræfter. Det er jeg ked af og jeg er også ked af, at Monrad beskrives sådan, for det er unuanceret og direkte forkert. Men når det er sagt, så vil jeg tilføje, at serien jo er en historisk teaser og skal gøre seerne og ikke mindst de unge interesseret i perioden og det tror jeg vil lykkes. - Michael Aastrup Jensen (V) til Berlingske Tidende.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx