Af Videnskab.dk - 28/03-14 13:53

X Factor – sluk for lyden, så gætter du bedre vinderenX Factor – sluk for lyden, så gætter du bedre vinderen

Vi tror, vi vurderer musik med ørerne, men i virkeligheden bruger vi allermest vores øjne, viser ny forskning.

storybild

(Billede: Polfoto/Mogens Flindt)

Måske skal du slukke lyden på dit tv, hvis du gerne vil gætte vinderen af finalen i årets X factor, når den ruller ud over skærmene i aften på DR1.

To nye studier peger nemlig på, at vi sandsynligvis mere baserer vores vurderinger af musikalsk optræden på det, vi ser, frem for det, vi hører.

Studierne viser nemlig, at vi er langt bedre til at forudsige, hvilke vurderinger dommere i musikkonkurrencer har lavet, når vi kun kan se de musikere, de har vurderet. Det skriver Videnskab.dk.

- Vores eksperimenter viser, at folk helt klart er bedst til at forudsige vindere af musikkonkurrencer, når de præsenteres for videoklip af de deltagende musikere uden lyd på, men til gengæld væsentligt dårligere, når de enten baserer deres vurderinger kun på lyden eller klip med både lyd og billede, forklarer Chia-Jung Tsay til Videnskab.dk.

Hun er lektor ved University College London og er forfatter til de to studier, hvor hun i en række eksperimenter præsenterer deltagere for klip med deltagere fra nogle af verdens bedste klassiske musikkonkurrencer.

Læs også hos Videnskab.dk: Derfor kan musik gøre dig glad i låget

Men selvom Chia-Jung Tsays eksperimenter altså specifikt undersøger klassisk musik, så vil hun vurdere, at betydningen af de visuelle indtryk er mindst ligeså vigtige, når vi vurderer andre genrer som jazz eller pop.

Konklusionerne i Chia-Jung Tsays studier vender op og ned på vores gængse forestilling om, at lyd spiller hovedrollen, når vi skal vurdere musik.

Hun har ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor det visuelle indtryk kan spille en så dominerende rolle, selv på et domæne som musik, som de fleste af os er så overbeviste om primært handler om lyd.

Læs også hos Videnskab.dk: Sådan kan din yndlingsmusik påvirke dit helbred

Men hun peger på, at andet forskning viser, at en større del er hjernen er viet til at tage sig af visuelle indtryk end til for eksempel lyd.

Deltagerne i hendes forsøg var ellers overbeviste om, at de ville være bedst til at identificere de virkelige vindere i konkurrencerne ved hjælp af lydklip.

LÆS OGSÅ: Hør 'X Factor'-finalisternes vindersange

LÆS OGSÅ: Husker du Pernille Nordtorp fra 'X Factor'? Her er hun i dag

LÆS OGSÅ: De er begge stemt ud af X Factor - nu starter de band sammen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx