Af - 02/02-14 22:26

Filmkritiker: Kæmpe tab for HollywoodFilmkritiker: Kæmpe tab for Hollywood

Philip Seymour Hoffman var en ener i Hollywood og med sig i graven tager han et sjældent set talent, siger filmkritiker Christian Monggaard.

storybild

Philip Seymour Hoffman var en ener i Hollywood og med sig i graven tager han et sjældent set talent, siger filmkritiker Christian Monggaard. (Billede: Polfoto)

- I sin generation var han en af de største. Og det er et stort tab for branchen.

Sådan lyder konklusionen fra Informations filmkritiker Christian Monggaard, efter nyheden om Philip Seymour Hoffmans tragiske død, som angiveligt skyldte en heroin-overdosis.

- Man kan sikkert pege på flere dårlige film, som han spillede med i, men det er meget svært at pege på film, som han spillede dårligt i, siger Christian Monggaard og understreger, at Philip Seymour Hoffman aldrig var kedelig at se på.

Philip Seymour Hoffman fundet død i sit hjem
Philip Seymour Hoffman fundet død i sit hjem

- Igennen sine tyve år i branchen formåede han – hver eneste gang – at tage sine roller og præstationer alvorligt, siger filmkritikeren og påpeger en bemærkelsesværdig bedrift i en branche, hvor folk ellers tit lader sig styre af penge.

Oscar-vinder sniffede heroin
Oscar-vinder sniffede heroin

- Han tog aldrig roller for pengenes skyld. Han gav sig 100 procent, udviste dedikation, engagement og tyngde. Noget, som gav meget til branchen og Hollywood, siger Christian Monggaard og fortsætter:

- En af hans største kompetencer var, at han altid fandt mennesket i de roller, han spillede. Lige meget om det var et godt menneske eller en dum skiderik. Han formåede at portrættere alle karakterer som mennesker, og det betød meget for seere, kolleger og instruktører. Og det er en af de helt klare grunde til, at han vil blive savnet, siger Christian Monggaard og understreger, at savnet allerede giver sig til kende på sociale medier som Facebook og Twitter, som i løbet af få timer er svømmet over med rosende ord og kondolencer.

- Det vidner lidt om, hvor meget han betød for folk, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx