Af - 08/09-14 21:19

Robinson-Melissa fik blackout efter mødet med dødelig keglesneglRobinson-Melissa fik blackout efter mødet med dødelig keglesnegl

Melissa er fortsat en del af årets ekspedition, men det holdt hårdt.

storybild

Melissa var hårdt ramt efter mødet med keglesneglen. (Billede: Screenshot/TV3)

Der var højdramatik i aftenens afsnit af Robinson Ekspeditionen, hvor deltageren Melissa Nielsen blev harpuneret af en giftig keglesnegl.

Et dyr, hvis gift er dødelig, hvis ikke man modtager behandling.

Hvad man ikke så på tv, det var, at Melissa fik et totalt blackout.

- Jeg kan huske, at folk sad rundt om mig på stranden og gav mig vand, og så kan jeg ikke huske mere, før jeg vågner om natten ved en halv tre-tiden i en seng med læger, der holder øje med mig, siger Melissa, der fortæller om tiden efter hun blev harpuneret af keglesneglen.

- Jeg blev dårlig og svimmel, og pludselig kunne jeg ikke mærke mit venstre ben, det føltes som om, det var væk. Jeg fik først følingen tilbage næste morgen, hvor lægerne fortalte mig, at jeg nok ville have været død, hvis jeg ikke havde fået modgift. Der gik det op for mig, hvor alvorligt det var.


Deltagerne i årets ekspedition var blevet briefet om, hvilke farlige dyr de skulle holde sig fra. Men de havde også fået at vide, at det nærmest var usandsynligt, at de ville støde på en keglesnegl.

- Jeg var bare uheldig at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Heldigvis gik det godt, siger Melissa, der trods den voldsomme oplevelse kunne fortsætte i ekspeditionen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Wozniackis forlovede afslører: Det...
bt.dk
Mor rystet over børnehave: Tanken om,...
bt.dk
Brøndby-boss kommer med overraskende...
bt.dk
Modeekspert sætter ord på prins...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx