Af - 21/09-14 12:22; Opdateret: 21/09-14 12:40

Filmfan opdager fejl i Fasandræberne til premierenFilmfan opdager fejl i Fasandræberne til premieren

En fejl i en scene blev opdaget af en vaks filmfan, der spurgte ind til det ved pressemødet efter premieren.

storybild

Billede fra filmen: pressemateriale

Hvis du forventer at skulle se filmen 'Fasandræberne' - opfølgeren til kassesuccesen 'Kvinden i buret,' skal du overveje at stoppe læsningen her.

Om ganske få dage kan danskerne se, hvordan Carl Mørck i skikkelse af Nikolaj Lie Kaas endnu engang må tage affære i den mørke krimiverden, som forfatter Jussi Adler Olsen har skabt.

Således har filmen 'Fasandræberne' premiere i Danmark den 2. oktober.

Men allerede i går kunne filmfans se filmen, da den havde premiere til filmfestivalen Fantastic Fest i Austin, Texas.

Filmen, der på engelsk hedder 'The Absent One' havde dog en fejl, som en vågen biografgænger fangede i farten.

I en scene sidst i filmen ses en stribe forskellige dyr - ifølge BT, der har været med til premieren.

Zebrarer, geparder, strudse og aber er lukket inde i bure.

Men da en brand efterfølgende breder sig på stedet, er dyrene væk.

Det blev påtalt til pressemødet efter filmen.

- Klippede I en scene ud. Eller manglede der bare noget. I det ene øjeblik var rummet fyldt med vilde dyr. Og i det næste var de væk. Og med den voldsomme ildebrand, ville de jo skrige og brøle af frygt, sagde den amerikanske filmfan ifølge bt.dk.

Den svenske stjerne i filmen, Fares Fares forsvarede fejlen med, at budgettet var relativt lavt.

Ifølge Dansk Film Institut er der hele 724.000 gange købt biografbillet til 'Kvinden i buret,' så mon ikke også tusinder af danskere vil se 'Fasandræberne' - fejl eller ej?

LÆS OGSÅ: Raserede Jussi Adler-Olsens hus: Tyv følte sig forfulgt

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx