Af Webstud/AS - 15/09-17 20:25

South Park tog fusen på amerikanske seere: Jeg blev nødt til at hive stikket udSouth Park tog fusen på amerikanske seere: Jeg blev nødt til at hive stikket ud

Seere af verdens fjerde mest populære tegneserie, South Park, fik sig noget af en overraskelse, da første afsnit af den 21. sæson blev sendt. En genial detalje i serien gjorde nemlig, at 'smarte højtalere' i seernes stuer blev aktiveret, skriver Daily Mail.

Bildstrecke im Grossformat »

I galleriet kan du se, hvordan Danmark, Vladimir Putin og det amerikanske præsidentvalg i sidste sæson af South Park spillede en stor rolle.

Matt Stone og Trey Parker forsøger ofte at lave sjov med virkeligheden gennem South Park. Sidste sæson omhandlede online 'trolls', Danmark og det amerikanske præsidentvalg. I 21. sæson valgte skaberne at fokusere på teknologi, der findes i husholdningerne.

De 'intelligente personlige assistenter', også kendt som 'smarte højtalere', har endnu ikke vundet indpas herhjemme, men i USA er Amazons 'Alexa' og Google's 'Home' vidt udbredt. De aktiveres ved at sige navnet på enheden, eksempelvis 'Hej, Alexa'.

De smarte højtalere kan informere dig om vejr og trafik, bestille en hyrevogn, samt hjælpe dig med at holde styr på indkøbslisten. Sidstnævnte udnyttede skaberne af den populære tegneserie til at skabe kaos i seernes stuer.

I afsnittet ses en af seriens hovedpersoner, Cartman, råbe kommandoer til sin smarte højtaler. Det fik massevis af South Park-seere med blandede følelser til at valfarte til Twitter, da deres egne højtalere blev aktiveret. Det var både genialt og frustrerende for de mange fans.

»Det her South Park-afsnit har aktiveret min Amazon Alexa cirka 15 gange indtil videre. Blev nødt til at rive stikket ud«, skriver Chris.

Det vides ikke, om skaberne af tv-serien bevidst forsøgte at aktivere de smarte højtalere, men mange brugere tror, at det var med fuldt overlæg.

»South Park ramte hovedet på sømmet i aften. I øvrigt har jeg en fejlagtig alarm sat til klokken 7:00 og et sæt behårede kugler på min indkøbsliste«, skriver Scott med reference til Cartmans sjofle kommando til sin højtaler i tegneserien.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx