Af - 19/01-17 06:38

Danmarks svar på 'Batman': 'Sådan trænede jeg mig op'Danmarks svar på 'Batman': 'Sådan trænede jeg mig op'

Dar Salim har aldrig været mere stolt over en rolle, som den han har landet med filmen ’Underverden’, hvor han spiller en hjertekirurg, der forvandler sig til en maskeret hævner.

storybild

- For tre-fire år siden gik Fenar og jeg en tur rundt om søerne. Han sagde, han havde en idé til en film og spurgte, om jeg ville spille hovedrollen. Det skulle handle om en mand fra overklassen, der ender som en maskeret hævner. Vi snakker ’Profeten’ møder Christopher Nolans ’Batman’, og jeg var selvfølgelig på med det samme.

Dar Salim har i dag biografpremiere på sin måske bedste film til dato: ’Underverden’. I filmen, der er skabt af instruktøren Fenar Ahmad, spiller han hjertekirurgen Zaid, som en aften opsøges af sin lillebror, der er kommet i problemer med bandemiljøet. Herefter udspiller sig et hæsblæsende drama, hvor Zaid krydsklipper mellem sit dagjob som hjertekirurg og nattejob som hævntørstig hitman, der ene mand forsøger at rydde op i Københavns underverden.

Manden bag årets danske actionfilm: 'Du skal have fornemmelsen af opkast'
Manden bag årets danske actionfilm: 'Du skal have fornemmelsen af opkast'

- Det er nok den film, jeg er mest stolt over at have været med på. Det er første gang herhjemme, at vi kaster os ud i actiongenren uden at gøre det med ironisk distance. Og samtidig er det på ingen måder en amerikansk actionfilm. Zaid kan ikke bare smadre 50 mennesker og så være upåvirket. Han er et rigtigt menneske, og det har jeg hele tiden holdt fast i.

Skabelsen af en dansk actionhelt: Sådan blev skuespilleren Dar Salim til hævneren Zaid

Hjertekirurg:
- Jeg gik meget op i at lære så mange små detaljer som muligt. Alt fra hvordan man tager sine operationshandsker på til tonen i operationsrummet. Jeg var i praktik både på Rigshospitalet og Bispebjerg og kom med helt ind i maskinrummet og så, hvor gode de er til deres job. Som hjertekirurg står man hver dag med liv og død i hænderne, og det er en vanvittig følelse at se et hjerte starte op, efter du har holdt det i hånden.

- Det er jo et gudekompleks. Når Zaid kommer fra ingenting til at stå med menneskeliv i hænderne, får det ham til at føle sig hævet over reglerne og han kender kun til at gå hele vejen – også når det går den forkerte vej. Han er et ekstremt menneske, der aldrig ville kunne have haft et gennemsnitligt job som for eksempel skolelærer.

Maskeret hævner:

- Jeg har aldrig forberedt mig så meget til en film før. Jeg er jo ikke 25 år længere, så otte måneder før optagelserne gik jeg i gang med at træne yoga og fik en personlig træner, der styrketrænede med mig 3-5 gange om ugen. De sidste måneder gik jeg til boksning, og derudover skulle jeg også nå at tage motorcykelkørekort.

- Det gik måske lidt udover alt andet, jeg lavede i den periode, og jeg tror, der er et afsnit af ’Dicte’, hvor man kan se at jeg halter lidt, hehe. Men det var super fedt. Det her var min drømmerolle, så jeg var ualmindeligt målrettet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx