Af Kristian Dam Nygaard,Jeppe Elkjær Andersen - 05/04-18 07:51

Blachman om vildt 'X Factor'-rygte: 'Det er jo fuldstændig absurd'Blachman om vildt 'X Factor'-rygte: 'Det er jo fuldstændig absurd'

Skal Thomas Blachman med over på TV2, når de fra næste år overtager 'X Factor' fra DR1? Ifølge radioprogram har han fået tilbudt stort millionbeløb, Blachman selv er stadig i tvivl.

storybild

(ARKIV) Thomas Blachman under pressemøde for ny sæson af X Factor.  (Billede: Sarah Christine Nørgaard)

Kan man lave 'X Factor' uden Thomas Blachman?

Fra næste år overtager TV2 DR's populære fredagsunderholdningsprogram efter 11 sæsoner. Thomas Blachman har siddet i dommerstolen ti af gangene og betragtes som programmets helt store hovedperson.

Mens TV2 endnu ikke har meldt ud, hvem der skal sidde i dommerstolen, mener radiovært på Radio24Syv Ditte Okman, at Thomas Blachman er blevet tilbudt otte millioner kroner for at være vært i to sæsoner på TV2. Noget hun fortalte i sidste uges udgave af radioprogrammet 'Det vi taler om'.

Thomas Blachman selv afviser rygtet og siger til BT:

»Jeg har også hørt rygterne fra Radio24Syv, men aner ikke, hvor det kommer fra. Det er jo fuldstændig absurd. Otte millioner kroner på dansk tv. Det er jo sindssygt for to sæsoner. Det ville jeg ikke engang tage imod, så latterligt mange penge er det.«

Han er trist over, at DR nu giver slip på 'X Factor', som han mener har været en 'kæmpe indgangsport for unge til Danmarks Radio'.

»Nu ved jeg ikke, hvor de skal komme ind mere. 'X Factor' har jo været en magnet stik imod alle dem, der siger, at flow-tv er slut.«

Thomas Blachman fortæller, at han ikke har en aftale med TV2. Han er slet ikke kommet dertil endnu, hvor det skal overvejes. Men han er en populær herre, fortæller han:

»Selvfølgelig er de (TV2, red.) interesseret i, at jeg skal komme derover. DR er også interesseret i, at jeg bliver. Jeg er bare super glad og taknemmelig for, at en gammel mand som mig ikke har mistet dømmekraften, livsidentiteten og lysten til at kæmpe for noget. Den største skræk, når man laver tv, er at miste den, uden at man selv ved det. Jeg har bedt mine venner om at prikke mig på skulderen, når jeg skal stoppe. Jeg har nogle meget konfronterende venner, men det har de alligevel ikke gjort endnu.«

Thomas Blachman har tidligere til BT fortalt, at DR har tilbudt ham en rolle i et nyt underholdningsprogram, der næste år skal overtage 'X Factor'. Hvilket program der er tale om, er endnu ikke afsløret.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lego-familie har tabt gigantbeløb
bt.dk
Medie: Søren Pind var tæt på dansk...
bt.dk
Regnskabet offentliggjort: Det bruger...
bt.dk
Få hele overblikket: Derfor fik Peter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx