17/11-17 19:06

Nægtede at vaccinere sønnen: Nu har Natascha Linea truffet stor beslutningNægtede at vaccinere sønnen: Nu har Natascha Linea truffet stor beslutning

Den unge mor har været nervøs for bivirkningerne.

storybild

Foto: Janus Nielsen

'De unge mødre'-deltageren har haft sønnen Novah med til lægen.

Natascha Linea Kaup har tidligere fået stor kritik, efter hun i 'De unge mødre' fortalte, at hun ikke ville vaccinere sønnen Novah. Nu har hun dog ombestemt sig, og onsdag havde hun derfor bestilt en tid hos lægen, hvor sønnen blev vaccineret. Det fortæller hun på sin blog, og over for Realityportalen.dk uddyber hun beslutningen.

– Jeg har aldrig været imod vaccinationer, men jeg har været i tvivl omkring bivirkningerne, og jeg skulle lige overveje fordele og ulemper helt, inden jeg traf en endelig beslutning. Jeg ville ikke vaccinere ham, hvis jeg få måneder senere så fortrød det, og nu følte jeg bare, at tiden var inde, siger den unge mor og slår fast, at det ikke er en forhastet beslutning nu.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Derfor vil jeg ikke vaccinere Novah

– Jeg har faktisk haft et ønske om at vaccinere ham i et halvt år, og vi har også haft flere aftaler hos lægen. Men hver gang er han blevet småsyg i dagene op til, og så ville jeg ikke gøre det. Men nu lykkedes det.

Hun fortæller, at han i går fik sin tre-måneders-vaccination, men det er ikke den eneste, han skal have.

– Han får hele pakken, og så får han det bare fra nu af, som om han fik det til tiden. Så om to måneder skal han have sin fem-måneders-vaccination og så videre, og så tænker jeg, at han om et års tid er helt med.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea ændrer juleplaner

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Natascha Linea fortælle om vaccinationen i 'De unge mødre'.

 

LÆS OGSÅ: Natascha Linea afslører: Sådan går det med skolen

 

Gør det samme næste gang

Natascha Linea fik stor kritik for beslutningen om ikke at vaccinere sønnen, men hun fortryder ikke, at hun meldte det ud. Hun fortryder heller ikke, at hun ventede mere end halvandet år, før sønnen første gang blev vaccineret.

– Hvis jeg får et barn mere, så gør jeg det samme. Jeg venter i hvert fald ét år. Jeg tror, at børn forstår meget mere til den tid, og her kan man nemmere forklare barnet, at det skal stikkes. Og hvis han skulle blive ramt af nogle de slemme bivirkninger, som man jo kan blive ramt af, så er det også nemmere at håndtere, hvis man er ældre, siger den unge mor.

LÆS OGSÅ: Hjemmegående ung mor afslører: Dét får jeg fra kommunen

– Novah græd eller skreg slet ikke, og jeg tror, det var, fordi han kunne forstå, hvad der skete. Det kan selvfølgelig også bare være, at vi lige var heldige, men det får vi jo at se om to måneder. Jeg er i hvert fald sikker på, at det er bedre for børn at blive vaccineret, når de er halvandet år i stedet for få måneder.

Novah har tilbragt en del af sin første levetid på sygehuset, hvor han har været indlagt efter sygdom, men det har intet med den manglende vaccination at gøre, mener Natascha Linea.

– Nej, jeg tror ikke, det havde ændret noget, hvis han havde fået vaccinationen før. Det meste af det, han har fejlet, har været på grund af hans astma, og det havde det jo ikke ændret på. Jeg har astma – og er i øvrigt fuldt ud vaccineret – og det samme har hans far, så han var nærmest dømt til at få det også.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Sådan gik vores første date

 

“Kommunen har intet med det at gøre”

Flere af Natascha Lineas følgere på de sociale medier har kommenteret, at det måske har været kommunen, der har tvunget den unge mor til at vaccinere sønnen. Det afviser hun dog.

– Kommunen har intet med det at gøre. De blander sig ikke i, om folk vaccinerer deres børn, og det gjorde sundhedsplejersken i øvrigt heller ikke, for det er heldigvis stadig op til den enkelte, om de vil vaccinere deres børn, siger hun.

– Vi har snakket om det, fordi kommunen har fået indberetninger på det, men de har sagt, at det ikke er deres valg, og at de er ligeglade. Så det kan jeg klart afvise. Det var mit valg, for nu var tiden inde.

Her kan du læse hele den unge mors blogindlæg om beslutningen.

LÆS OGSÅ: Ung mor deler glædelig nyhed: Derfor dropper jeg donorbarn

LÆS OGSÅ: Gravide Nadia Shila afslører: Så vildt er vores sexliv

 

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx