Af Berit Hartung - 06/12-17 21:59

Rosa fra 'Den store bagedyst' har mistet sin farRosa fra 'Den store bagedyst' har mistet sin far

Sov stille ind dagen før finalen.

storybild

Den store bagedyst sæson 2017. Rosa Christensen (Billede: Bjarne Bergius Hermansen/DR)

Den folkekære og elskelige Rosa Christensen fra DR-succesen 'Den store bagedyst' mistede sin far i sidste uge. Det skriver hun selv på Facebook.

De seneste måneder er farmoren fra Glyngøre blevet hele Danmarks Rosa.

Siden første afsnit af denne sæsons bagedyst løb over skærmen i begyndelsen af oktober, har den gæve vestjydes liv været vendt på hovedet:

Hun debuterede i det populære tv-program og nåede helt til semi-finalen. Hun blev gift med sin kæreste Carsten, og hun rundede de 60 år.

Men livet har ikke kun været lutter lagkage for den dygtige amatør-bager. I sidste uge - dagen før finalen på kageprogrammet - mistede hun sin far, som sov stille ind i en alder af næsten 96 år.

På sin profil på Facebook skriver hun tirsdag:

'Sidste uges finale i Bagedysten blev set med blandede følelser. Min far døde dagen før finalen - næsten 96 år gammel sov han stille ind. Nej, jeg tror ikke han døde fordi jeg ikke kom i finalen ....Men måske holdt han sig i live, så længe jeg var med. Et langt liv forskånet for sygdom er slut. Det må man gerne glæde sig over - trods alt!'

Til Ekstra Bladet fortæller hun, at hun er taknemmelig over, at hun har haft begge sine forældre indtil nu, og at faderen ikke var syg. Hans død kommer dog ikke som noget chok for familien.

»I og med at jeg selv er blevet 60 år og har haft begge mine forældre indtil nu, så kan man ikke tillade sig at lade sit liv gå i stykker på grund af det. Man bliver stående oprejst. Det er en, der er forsvundet fra ens liv, men i så høj en alder har man jo haft i baghovedet, at det snart ville ske,« siger Rosa Christensen til avisen.

LÆS OGSÅ: Bagedyst-finalist trives med at være kendis: Derfor er det så rart

LÆS OGSÅ: Tag testen: Hvilken kage er du?

LÆS OGSÅ: Den Store Bagedyst-vinder kan spinde guld på sejren

LÆS OGSÅ: Vinderen af Den store bagedyst brugte sine egne penge på at være med - så dyrt var det

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx