Af Amalie Abildgaard - 09/11-17 17:03

Lagde du også mærke til butterfly-detalje i 'Den store bagedyst'? Her er historien bagLagde du også mærke til butterfly-detalje i 'Den store bagedyst'? Her er historien bag

SPOILER-ADVARSEL: Artiklen indeholder information om afsnit seks af 'Den store bagedyst'.

storybild

Deltagerne i Den store bagedyst 2017.

Jesper Søvndal fik i onsdagens program både mesterbager-forklædet, men også en lille gave fra en af de kvindelige deltagere.

Den 28-årige Bagedyst-deltager var klædt festligt på i aftenens afsnit, der bød på eksotiske udfordringer. Og det var der en særlig grund til.

Værten Timm Vladimir bemærkede nemlig Jesper Søvndals spraglede butterfly, og her kunne han afsløre, at det var 21-årige Kirsten Jazmin Thur fra Odense, der havde givet sit præg på påklædningen.

»Hun havde skrevet til mig under programmet, at jeg kunne vælge en af de tre butterflies, som hun selv havde syet til mig,« fortæller Jesper Søvndal.

Men han forsikrer dog, at det kun var venskabeligt ment.

»Jeg ved, Kirsten har en kæreste, som hun er rigtig glad for. Men vi blev alle sammen rigtig gode venner under optagelserne. Man skal huske på, at i de perioder, vi optager, er der ikke andet end bagedysten, der fylder,« siger Jesper Søvndal, der desuden siger, at han stort set ses med alle deltagerne fra programmet, efter kameraerne er slukket.

Butterflien var ikke det eneste, som Jesper Søvndal kunne tilføje til sin påklædning i aftenens sjette program af den populære DR-serie. Han vandt nemlig også Mesterbager-forklædet.

»Det er rimelig nice ovenpå nogle omgange, hvor det ikke er gået så godt. Men op til dette program fik jeg virkelig øvet mig,« fortæller Jesper og tilføjer, at forberedelserne til programmet betød, at han måtte sætte sine lejlighedsrenoveringer på pause.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx